Williams FW34 er endnu et eksempel på en bumpnæseracer. Det kan godt være at det er farverne der gør det, men på denne racer er bumpnæsen mindre skæmmende end på mange andre vi har set. Dette er dog min subjektive betragtning.
Sir Frank Willams siger at det er begyndelsen på en ny æra med denne vogn, og den er da også det første produkt af et nyt designsamarbejde mellem Mike Coughlan og Mark Gillan.
Gearkassen er igen meget kompakt, hvilket har give mulighed for at lave en smallere bagvogn, og alt i alt giver Sir Frank udtryk for stor tilfredshed med samarbejdet med Renault som leverer motoren.
Williams FW34 Copyright Williams F1
Bilen kan kun siges at være meget ny. Om det er en accept af sidste års katastroferacer skal jeg ikke kunne sige, men hos William har man valgt kun at genbruge 5% af den forrige model. De fleste andre hold genbruger en del mere end det.
Ud over disse to billeder, er det ikke meget fotomateriale der er kommet ud fra Williams, men når det kommer, vil vi vise det her på BMF1.