Sponsorerne driller Petrov

Sponsorer! Man kan ikke være i Formel 1 uden, og man kommer ikke i Formel 1 uden dem. Derfor er de så pokkers vigtige for selv en kører med talent. Netop sponsorer driller Vitaly Petrov i hans forsøg på at blive på gridden.

Vitaly Petrov . Copyright Pirelli

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/2 2012 klokken 10:02

Vitaly Petrov er en af feltets i øjeblikket arbejdsløse kørere. Det har ellers hele tiden lydt, at russeren havde en pæn sponsorpakke i ryggen, men den ser nu ud til at være faldet fra hinanden.

Forståeligt nok for der er langt flere penge i en kører, der er fast på gridden, end en kører som måske/måske ikke redder sig en fredagstest i ny og næ, og det er nok Petrovs største problem.

Vitaly Petrov i kønt selskab
Copyright Pirelli


Alle sæder i dette års felt er nu fyldte, og det efterlader den mindre prangende fredagstjans og reservekørerrolle tilbage. Det tætteste den russiske kører er på et løbssæde skulle være hos Caterham, men kun hvis de vælger at sætte Jarno Trulli på bænken.

Noget som ikke skulle være tilfældet, men som alligevel rygtes som en mulighed, da Caterhams nye reservekører, Gieodo van der Garde, noget overraskende har fået en af denne uges testpladser.

Vitaly Petrov til Race of Champions 2011, da han stadig var Lotus-kører.
Copyright ROC


Vitaly Petrov selv siger ikke så meget, det gør manager Oksana Kosachenko i stedet. Til det russiske nyhedsbureau ’Ria Novosti’ siger hun:

“Naturligvis er han ikke særlig glad fordi vi forventede dem (sponsorerne, red.) at arbejde lidt hurtigere.”
”Hvis, indenfor de næste par dage, vi ikke får lidt succes, så vil vi begynde at snakke med andre serier, og muligvis også tale med Pirelli.”

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Legen med den varme kartoffel Williams FW34 »