Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/1 2012 klokken 21:01
Endnu et hold har meldt deres præsentationsdato. Kimi Raikkonen og Romain Grosjean trækker sløret af den nye bil, og du er inviteret. Præsentationen vil kunne ses på holdets hjemmeside www.lotusf1team.com.
Det sker klokken 17 og vi vil sandsynligvis kunne bringe billeder af den nye bil senere på aftenen.
Bilen skal derefter fragtes til Jerez, hvor den skal testes, eller rettere den er nok allerede i Jerez den 5. februar. Det er normalt, at præsentationsmodellerne er en showcar med lidt nye stumper, der giver os en ide om, hvordan bilen kommer til at se ud.
Kimi Raikkonen vil køre de første kilometer i bilen tirsdag og onsdag i Jerez, kollega Romain Grosjean tager de sidste to dage.