Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/1 2012 klokken 15:01
Adrian Sutils Formel 1-karriere kan om få uger være forbi. Retssagen for legemsbeskadigelse kan få katastrofale karrieremæssige konsekvenser for den tyske kører. På samme måde som Bertrand Gachot fik ødelagt sin karriere efter han sprøjtede tåregas i hovedet på en taxachauffør i England.
Manager Manfred Zimmermann er dog ikke nervøs:
“Vi har en video, hvor det tydeligt kan ses, at Adrian ikke angreb eller bevidst beskadigede nogen.”
”Vi forventer en frifindelse, eller i værste fald en dom for uagtsom beskadigelse. Men det vil ikke ødelægge hans karriere.”