Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/1 2012 klokken 10:01
Der har været en del omtale vedrørende det kommende Formel 1 Grand Prix i Bahrain, der sidste år blev aflyst på grund af uroligheder og som menneskerettigheds organisationer hævder fortsat er tilstede, hvorfor de ønsker at Formel 1 holdene skal boykotte det.
Det hævdes, at Formel 1 holdene, til trods for deres upartiske udmeldinger, støtter det totalitære regime i Bahrain ved at stille til start.
Men nu udtaler de to stærkeste skikkelser indenfor Formel 1 ledelsen, Christian Horner og Stefano Domenicali sig i den lettere ophedede debat.
”Vi stiller til start i et mesterskab som FIA står bag, hvilket betyder at vi bliver nød til at stole på deres afgørelser,” kom det direkte fra Horner.
”Vi har hørt meget omkring situationen,” supplerede Domenicali. ”Vi bliver dog nød til at forholde os til det vi får fra FIA og være loyale over for de udmeldinger de kommer med i forhold til situationen i Dubai.”
”Lad os holde hovedet koldt og se hvad der sker,” tilføjede italieneren.
Domenicali tilføjede dog, at FIA har planlagt et besøg i Bahrain, hvor de inden løbet, selv skal se på forholdene, inden der bliver givet et endegyldigt OK.