Kubica brækker benet

Det er ikke en gentagelse af en gammel nyhed. Polske Robert Kubika har været uheldig igen, med et brækket ben til følge.

Robert Kubica . Copyright Renault F1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 11/1 2012 klokken 21:01

Polske Robert Kubika, som er under genoptræning efter en rally-ulykke for snart et år siden, har i bogstaveligste forstand været på glat is.

Under en fredelig spadseretur i Pietrasanta, nær Viareggia, gled Kubika på det isglatte fortov, og fik en mindre fraktur på sin højre Tibia.

Robert Kubica med badboy skæg

I sig selv måske ikke den største skade man kan lide, når endeligt man skal brække knogler, men nok til at forlænge helingsprocessen, og dermed også tiden førend polakken kan indfinde sig i et Formel 1-sæde igen.

Umiddelbart efter uheldet, blev Kubica kørt til hospitalet i Viareggia, men valgte selv at tage videre til klinikken i Pietra Ligure, hvor han har kommet regelmæssigt det seneste års tid.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA godkender Lotus'-active brakesuspension’ Bahrain løb op til FIA »