Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 21/12 2011 klokken 10:12
Fernando Alonso mødte den spanske popsangerinde, Raquel del Rosario, i de tidlige dage af hans Formel 1-karriere. I November 2006 blev de gift, og nu er det altså forbi.
“Efter 5 års ægteskab har vi besluttet at afslutte vores forhold som ægtepar. Det har været en hård, men også gensidig beslutning vi har taget. Vi bliver skilt som ægtepar, men aldrig som venner, og der er stadig stærke følelser og gensidig beundring hvilket sikrer at vi begge ønsker det bedste for hverandre.
Med denne udmelding som er adresseret til alle der følger vore karrierer, ønsker vi at afslutte alle spekulationer, og beder medierne om at respektere vores privatliv, som vi altid har gjort meget for at beskyttte.
Med kærlige hilsner
Raquel og Fernando”.
Således lyder den danske oversættelse af den udmelding som parret er kommet med i fællesskab. Der forlyder intet om årsagen til bruddet.