Ferrari optimistiske omkring 2012 bil.

Hos Ferrari ses der lyst på den kommende sæson, men de tør endnu ikke udtale sig om, hvorvidt den nye bil er god nok til at konkurrere om titlen. Det må vente til de er på banen.

Stefano Domenicali . Copyright Ferrari Media

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 17/12 2011 klokken 18:12

Ferraris teamchef, Stefano Domenicali udtaler i en videochat med sine fans, at teamet er forsigtigt optimistiske omkring 2012-bilen, men dog insisterer på at holde fødderne på jorden til bilen er kommet ud at køre.

Efter en skuffende 2011-sæson begyndte Ferrari allerede tidligt at fokusere på den nye bil. Med tidligere McLaren mand Pat Fry som nyt medlem af designteamet virker udsigterne dog positive.

”På papiret er alt positivt, men vi er nødt til at vente til vi kommer ud på banen,” siger Domenicali: ”Alle tegn på, at det er en konkurrencedygtig bil, er der, men som jeg har sagt, er vi nødt til at have begge ben på jorden og altid være kritiske overfor os selv.”

Han mener dog samtidigt, at de nye regler indenfor udstødning bliver en stor fordel for teamet: ”Det er vigtigt, fordi det bringer den aerodynamiske udvikling tilbage til et niveau, vi har arbejdet på i flere måneder.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettels mesterskab ikke så stort Tilbage til tegnebrættet »