Indiens GP: 3. frie træning

Ekstrem varme bød kørerne velkommen til denne sidste træning i Indien, forud for kvalifikationen. Mercedes fandt formen igen, men det var Sebastian Vettel der viste vejen rundt på den nye bane.

Sebastian Vettel med den berømte finger . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/10 2011 klokken 08:10

Det må være noget af en udfordring at være konkurrent til Red Bull og især Sebastian Vettel, der lader til at have styr på alle baner på Formel 1 kalenderen og altså også denne spritnye af slagsen.

Som vi så det i går, blev tiderne bedre og bedre i takt med at der blev kørt mere gummi i banen, hvilket betød at Vettel var ude og sætte tider der var tæt på gårsdagens hurtigste, bare på de hårde dæk.

Positivt var det dog for Mercedes GP, der havde en forfærdelig 2. træning i går, hvor det bare ikke fungerede for Rosberg og Schumacher. Begge racere var med helt i front og med 10 minutter tilbage lå Rosberg og Schumacher helt oppe som nummer 3 og 4.

Noget der dog kan blive en stor udfordring under løbet, er den ujævne asfalt, der lader til at blive værre og værre i takt med det bliver varmere. Det blev tydeligt vist af Felipe Massas alt for fleksende, men angiveligt godkendt, frontvinge, der var ned og bumpe mod asfalten som følge af kombinationen fleks og ujævn asfalt.

Med 6 minutter igen, var det så tid til at der skulle testes med de bløde dæk, hvilket betød at der blev barberet godt af tiden, dog var der kun 4 kørere der formåede at kører hurtigere rundt på banen, end Vettel havde formået på hårde dæk.

Vettels første forsøg på bløde dæk, sendte ham op som nummer to, lige efter Jenson Button. Men der var hurtigt gang i den og der blev skiftet godt rundt blandt de hurtigste, dog holdt Button fronten til sidste omgang, hvor Vettel lige satte alle på plads ved at sætte en hurtigste tid der var næsten 4 tiendedele sekund hurtigere en Buttons tid.

Mark Webber viste også, at han er med helt fremme og at Red Bull raceren bare er den bedste bil på gridden, til trods for de mange nye tiltag, især McLaren er kommet med.

Mercedes GP faldt godt ned i rækkerne til sidst, hvilket viser at deres bil måske ikke er den bedste til kvalifikation, men at de kunne stå med en stærk racer til løbet.

Konklusionen efter denne træning er, at meget skal gå galt, hvis ikke Vettel eller Webber igen skal tage fronten til søndagens Formel 1 Grand Prix, og McLaren med stor sandsynlighed vil tage de efterfølgende to placeringer, men Ferrari kan spille ind her og selvom Force India ikke har vist den styrke vi havde forventet til dette første hjemme Grand Prix, skal vi ikke udelukke, at de kommer til at blende sig i top 10.

Vi er tilbage med kvalifikationen om et par timer.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Raikkonen til Williams Indiens Grand Prix Kvalifikation: Vettel på pole. »