Raikkonen til Williams

Selvom der fortsat ikke er bekræftet noget, skulle det nu være ganske sikkert at Kimi Raikkonen vil være at finde i en Williams Formel 1 racer i 2013. Rygtet siger at han har skrevet under på en aftale med holdet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/10 2011 klokken 13:10

Der har flere gange været rygter fremme om, at den tidligere verdensmester Kimi Raikkonen skulle være på vej tilbage til Formel 1, efter han forlod sporten tilbage i 2009, hvor Ferrari ville have Alonso ind på holdet.

Raikkonen skulle nu være klar til at komme tilbage til Formel 1, denne gang for Williams, som han allerede har besøgt.

Dog afviser hans manager, Steve Robertson blankt, at Kimi skulle have skrevet under på en aftale.

”Det er da rigtigt at Kimi har besøgt Williams Formel 1 fabrikken, men mere er der egentlig ikke at sige om det,” udtalte han til GP Update.

Men rygterne i Indien siger altså noget helt andet. Her forlyder det, at Kimi har skrevet under og således er snakken overstået og endnu en verdensmester klar til at indtage gridden i 2012.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Straf til Hamilton og Perez Indiens GP: 3. frie træning »