Endnu et grand prix i USA?

Rygterne løber stærkt i øjeblikket. Seneste rygte fortæller, at vi i næste uge får bekræftet New Jersey som kommende Formel 1-vært fra 2013-sæsonen. Der skal køres på en gadebane, hvor New Yorks skyline kan ses i baggrunden.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/10 2011 klokken 17:10

Det kom nærmest ud af ingenting, men har været diskuteret før. Et Formel 1-løb i New York-forstaden New Jersey har været oppe i medierne før, men det var inden Austin, Texas blev bekræftet. Derfor har vi glemt New Jersey, men nu bliver vi mindet om det igen.

For hvis rygterne taler sandt, så bliver New Jersey annonceret som kommende Formel 1-vært. Løbet skal køres i ugen op til eller ugen efter det canadiske grand prix. Temperaturerne her er noget mere venlige end de temperaturer, som der er i Texas på samme tidspunkt.

Måske du har set youtube-videoen af en kok, der laver pizza direkte på asfalten på Texas Motor Speedway?

Det vil ikke være første gang, at der vil blive kørt to amerikanske løb på en sæson. Et ønske som flere teamchefer tidligere er kommet med, som nu ser ud til at virkelighed.

New Jersey-guvenøren Chris Christie forventes at bekræfte dette på et pressemøde tirsdag, hvor flere lokale politikere også vil være til stede.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lewis og Nicole slår op Liuzzi sidder over »