Liuzzi sidder over

Det bliver Vitantonio Liuzzi, der sidder over hos Hispania Racing, når Formel 1-cirkusset kører i Indien næste weekend. Det bekræfter HRT i en pressemeddelelse udsendt i dag. Karthikeyan overtager Liuzzis bil i dette ene løb.

Vitantonio Liuzzi . Copyright Motion-Company

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/10 2011 klokken 17:10

Selv om Vitantonio Liuzzi tidligere sagt, at han ikke ville overlade sit sæde til en anden kører, da han er under kontrakt for hele året, så blev det alligevel italieneren, der blev den lille.

Narain Karthikeyan, der vender tilbage til et løbssæde i Formel 1 siger, at det bliver en surrealistisk oplevelse at køre i Indien.

Daniel Ricciardo glæder sig også til at køre på Buddh International. Han har i denne uge været en tur forbi Red Bull, hvor han har prøvet banen på Red Bulls avancerede simulator, og ifølge Red Bulls faste kørere, Mark Webber og Sebastian Vettel, så har vi noget at glæde os til.

Der er ingen kommentar fra Vitantonio Liuzzi, der i denne weekend er i Austalien, hvor han deltager i V8 Super Cars-løbet fra Gold Coast (også kendt som Surfers Paradise).

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Endnu et grand prix i USA? BMF1 varmer op til Indiens Grand Prix »