Lewis Hamilton mødte sangfuglen Nicole Scherzinger under MTV Awards i München i 2007.
Siden da har de været i et fast forhold, og endda talt om ægteskab og børn.
Sidste år så vi dem slå op med hinanden på grund af manglende tid til at være sammen, men kort efter fandt de sammen igen.
Tidstabellen har dog ikke været dem mere nådig siden. Hamiltons kalender kender de fleste her læsere her på siden lidt til, men Nicole Scherzinger er i øjeblikket dommer i den amerikanske udgave af X-factor, og forsøger at få sin sangkarriere til køre på samme tid.
Dermed ser de stadig for lidt til hinanden, og ifølge nogle fælles venner forlyder det at de har talt alvorligt sammen om emnet, og er kommet frem til en beslutning om at det nu er slut imellem dem.
Fra samme kilde siges det at især Nicole er knust over bruddet, idet hun virkelig troede på at Lewis var manden i hendes liv.
Om de problemer der har været i privatlivet har været årsag til Lewis Hamiltons svingende præstationer kan der kun gisnes om.
Lewis Hamiltons kæreste Nicole Scherzinger og hendes veninde
Parret sås sidst sammen offentligt under Singapores Formel 1 Grand Prix, hvor Nicole fløj dertil for at overraske Lewis.
Efter Koreas Grand Prix blev de enige om at slutte forholdet.
En officiel bekræftelse har vi dog ikke set fra nogen af parterne endnu.