• Forside

Blandet kvalifikation for Honda

Rubens Barrichello og Jenson Button kvalificerede sig på henholdsvis femte- og ottendepladsen da der blev kørt kvalifikation. Barrichello er tilfreds med det resultat – Button er ekstremt skuffet.

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 13/5 2006 klokken 22:05

Honda erkender, at det er svært at kæmpe mod Renault og Ferrari for tiden, og at de i stedet skal koncentrere sig om at kæmpe om de resterende point og udnytte, hvad der må dukke op af muligheder i løbet.

Med hensyn til kvalifikationen så blev det lidt op og ned – her kommer reaktionerne på resultatet:

Rubens Barrichello (5. plads, 1:15.885):

"Naturligvis er jeg meget glad min kvalifikationsposition. Jeg tror, jeg fik det maksimale ud af bilen i dag. Det er ret svært at slå de to andre hold (Renault og Ferrari, red.) for tiden, så vi bliver bare nød til at koncentrere os om, det vi har nu og få det bedste ud af enhver mulighed gennem løbet. Jeg er ganske tilfreds med det, vi har opnået i dag, og jeg ser frem mod i morgen."


Rubens Barrichello var i udmærket humør efter kvalifikationen.

Jenson Button (8. plads, 1:16.008):

"Jeg er ekstremt skuffet med at kvalificere i ottende position. Bilen var fint balanceret, indtil jeg bad om en lille smule mere forvinge. Normalt vil man forvente at få forende på bilen, men jeg havde massiv understyring, langt mere end vi kunne have forventet. Vi bliver nød til at kigge på dataene for at se, hvad problemet er, og forhåbentlig gøre noget ved det i tide til i morgen."