• Forside

Optakt til det Spanske Grand Prix

Formel 1 skal allerede efter kun et par dages pause i den kommende weekend køre Spaniens Grand Prix på Circuito de Cataluña i Montmelò tæt på Barcelona i Spanien.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 10/5 2006 klokken 16:05

Banen er velkendt af alle holdene har testet tusindevis af kilometer på denne bane, der er kendetegnet ved at være teknisk udfordrende.

For andet år i træk er der udsolgt på Circuit de Catalunya og det også selvom kapaciteten er øget med 12'000 siddepladser. Der kommer således 130'000 til løbet og man forventer over 330'000 i løbet af hele weekenden. Grunden er klar, der skal bakkes op om den regerende verdensmester Fernando Alonso.

Er du ikke så heldig at være på plads på tribunerne kan du i stedet tjekke TV-tiderne her på siden i vores sædvanlige oversigt, der også indeholder tiderne for GP2-sessionerne.


Bilmagasinets Banekort for Circuit de Catalunya

Vi har som sædvanligt vores SMS service oppe at køre således at du kan få tilsendt resultatet af kvalifikationen samt løbsresultatet. Læs mere om vores nye service her

Denne optakt indeholder et blik på den nuværende situation samt en detaljeret gennemgang af banen inklusiv banens historie.


David Coulthard, Spanien 2005

DEN NUVÆRENDE SITUATION:

Det lader til at pendulet er svinget den modsatte vej i Formel 1, efter de første 3 løb, der var der en der skulle slås, Renault, nu ser det ud til at den Stejlende Hingst er kommet stærkt igen.

Efter Imola, var alle spændt på om Schumachers og Ferraris sejr var en enlig svale – det var det ikke, Schumacher vandt på en gammel ”Brawn-Schumi-Ferraris”-specialitet: ”Bliv ude 2 omgange længere end ham, der var foran dig og kør et par blændende omgange”.

Alonos og Renault blev ikke lammetævet, men må alligevel have en hvis bekymring, efter 2 Ferrari/Schumacher sejre i træk, sejre, der endda ikke er vundet på rent held, men gennem flotte præstationer – en bedste omgangstid, der var mere end 4/10 dele af et sekund hurtigere, vidner om at Ferrari/Schumacher/Bridgestone bare var hurtigere, den søndag på Nürburgring.


Michael Schumacher, Spanien 2005

Oveni hatten, kan man så smide Massas 3. plads og en Renault andenkører/bil, der i den grad manglede at gøre et indtryk gennem hele weekenden, som endte på en skuffende 6. plads. næsten en omgang efter vinderen.

Længere nede i feltet, der beviste Franck Montagny, at det ikke var verdens dummeste beslutning, at skifte Yuji Ide ud med ham, godt nok fuldførte han ikke, men en bedste omgang, der kun var ½ sekund efter Takuma Sato, det er afgjort godkendt, for en debutant, i en 4 år gammel bil.

Skuffelserne må siges at være mere eller mindre de samme, som i de første 5 løb. Juan Pablo Montoya ligner langt fra en mand, der kæmper for et topsæde næste år og udgik 8 omgange før mål. Honda, Button, Toyota og Ralf Schumacher, må virkelig have følelsen af dejavú, endnu en gang, så var det lige ved og næsten, masser af deres præstationer er gode, men der mangler lige det som, skal få alle ting til at gå op i en højere enhed, så det bedste resultat stod Rubens Barrichello for, med en 5. plads, som han ikke kan være helt tilfreds med.


En Toyota TF105 i Spanien 2005

Kort sagt, så er der pt. 3 der skal slås, før man får succes i Formel 1, som tingene ser ud nu; Ferrari, Alonso og Räikkonen, der endte på en flot 4. plads, få sekunder efter de 3 førende. De er lige nu de stærkeste og sidder i de biler, som åbenlyst er de bedste og som fungerer bedst med deres crew og piloter.

Med 4 Ferrari sejre i de sidste 5 løb og med 6 Michael Schumacher sejre i alt, på Circuito de Cataluña, så må endnu en sejr, siges at ligge lige til højrebenet for ham, i næste weekend. De sædvanlige udfordrere vil være Alonso og Button til pole, Alonso i løbet og så vover vi halsen og siger at næste løb, det er der hvor Räikkonen kommer på podiet igen, han lader til at have fundet melodien i den ikke specielt overbevisende McLaren-Mercedes racer.


Ferrari garagen, Spanien 2005

HISTORIEN:

Circuit de Catalunya er en relativ ung bane og Spaniens Grand Prix har da også rødder tilbage fra, før banen blev anlagt. Allerede tilbage i Formel 1s barndom blev der kørt løb i Spanien. Oprindeligt var det den simple Pedralbas bane, der var i brug. Det var en 6,3 kilometer lang gadebane anlagt i Barcelonas forstæder.

Løbet var dog ikke den store succes, og efter to forsøg i 1951 og 1954 vendte Formel 1 ryggen til Spanien og vendte ikke tilbage før 1968, hvor man indledte en otte årig periode, hvor man skiftevis afholdte Grand Prixet på Jarama-banen (lige år) og Montjuïc-banen (ulige år).

Circuito Permanente Del Jarama ligger ved Madrid og er en snirklet 3,4 kilometer lang bane designet af John Hugenholtz, der også står bag den hollandske Zandvoort- og japanske Suzuka-bane.


Starten på det første Formel 1-løb på Circuit de Catalunya: Gerhard Berger (forrest til højre) og Ayrton Senna - begge McLaren - kæmper om føringen.

Rivaliseringen mellem Madrid og Barcelona gjorde, at man hvert andet år afholdte løbene på Montjuïc-banen. I 1975 blev løbet dog ramt af en tragedie. Mange af kørerne betragtede banen som alt for farlig, og for eksempel trak den dobbelte verdensmester Emerson Fittipaldi sig ud af løbet i protest allerede i første sving. Desværre gik det helt galt senere i løbet, da Rolf Stommelen (Hill) på 26. omgang kørte af banen og dræbte fire tilskuere. Tre omgange senere blev løbet afbrudt, og Formel 1 er ikke vendt tilbage siden.

År Pole Position Hurtigste Omgang Vinder
1991 G. Berger R. Patrese N. Mansell
1992 N. Mansell N. Mansell N. Mansell
1993 A. Prost M. Schumacher A. Prost
1994 M. Schumacher M. Schumacher D. Hill
1995 M. Schumacher D. Hill M. Schumacher
1996 D. Hill M. Schumacher M. Schumacher
1997 J. Villeneuve G. Fisichella J. Villeneuve
1998 M. Häkkïnen M. Häkkïnen M. Häkkïnen
1999 M. Häkkïnen M. Schumacher M. Häkkïnen
2000 M. Schumacher M. Häkkïnen M. Häkkïnen
2001 M. Schumacher M. Schumacher M. Schumacher
2002 M. Schumacher M. Schumacher M. Schumacher
2003 M. Schumacher R. Barrichello M. Schumacher
2004 M. Schumacher M. Schumacher M. Schumacher
2005 K. Räikkönen G. Fisichella K. Räikkönen

Kørerne i pole position og med hurtigste omgang samt vindere gennem årene på Circuit de Catalunya.


Til og med 1981 fortsatte man på Jarama-banen, inden man igen holdte en pause. Fra 1986 til 1990 forsøgte man sig på Circuito Permante de Jerez. Løbene bød på godt race, men den relativt afsidiges placering betød, at der aldrig kom de store tilskueremængder, og man valgte derfor at flytte løbet til sin nuværende placering. Jerez vendte dog tilbage to gange, i 1994 og 1997, som Europas Grand Prix.

Circuit de Catalunya har som sagt været vært for Spaniens Grand Prix siden 1991 og er den tredje bane man kører på i Barcelona. Man påbegyndte anlæggelsen i 1989 og kunne foretage den officielle åbning den 10. september 1991 bare fem dage før det første officielle løb, og den 19. september kom Formel 1 tilbage til Katalanien.


Ricardo Patrese (Benetton) i 1993.

På trods af banens renommé som værende kedelig, så har der været et par nævneværdige episoder. I åbningsløbet kørte Ayrton Senna (McLaren) og den senere vinder Nigel Mansell (Williams) side om side ned ad hele langsiden i kampen om føringen i starten af løbet – en duel som Mansell trak sig sejrrigt ud af.

I 1994 lykkedes det Michael Schumacher (Benetton) at slutte på andenpladsen efter Damon Hill (Williams) på trods af, at han i halvdelen af løbet kun havde fjerde gear til sin rådighed. To år senere tog han sin første sejr for Ferrari på banen efter at have domineret løbet, der blev afviklet i kraftig regnvejr.


Podiet i 1993 - Fra venstre mod højre: Ayrton Senna (McLaren, 2. plads), Michael Schumacher (Benetton, 3. plads), Alain Prost (Williams, 1. plads).

2001 - Bitter dag for Häkkïnen
Mika Häkkïnen (McLaren) var inden løbet 22 point efter Michael Schumacher (Ferrari) og behøvede desperat en sejr for at komme med i kampen om mesterskabet. Året før havde situationen var lignende, og det lykkedes for ham, og i 2001 så det ud til, at han skulle gøre det igen.

Schumacher tog føringen og forsvarede den indtil andet pitstop. Häkkïnen havde benzin nok til at blive ude en del omgange ekstra og det lykkedes ham at komme ud i førerpositionen. Herfra var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse - det vil sige indtil fem sving før målstregen (med et forspring på 45 sekunder), hvor han racer gav op.

Spørgsmålet er, om ikke det var det endelig knæk for Häkkïnen, der i forvejen havde haft en miserabel sæson. I alt fald blev han ikke nogen trussel i mesterskabet, og efter løbet spruttede han: "Jeg er super-skuffet - forbandet være det, du ved, Jesus."

I øvrigt blev løbet også det løb, hvor Juan Pablo Montoya (Williams) for første gang gennemførte et Formel 1-løb, hvilket resulterede i en andenplads, og Jacques Villeneuve førte BAR til deres første tur på podiet.
1: M. Schumacher
2: Montoya
3: Villeneuve
4: Trulli
5: Coulthard
6: Heidfeld
7: Panis
8: Räikkönen
2002 - Schumacher fra start til slut
Da Rubens Barrichello (Ferrari) fra anden startposition ikke kunne komme i gang da starten til opvarmningsomgangen gik, kunne ikke engang pitstops midlertidig fravriste føringen fra Michael Schumacher (Ferrari). Selvom det var søndagskørsel fra tyskerens side efter det andet og sidste pitstop, sluttede han stadig 35 sekunder foran Juan Pablo Montoya (Williams), som dermed sørgede for en gentagelse af sidste års top to.

Søndagens dramatiske højdepunkt kom i formiddagens opvarmning, hvor Mark Webber (Minardi) tabte bagvingen. Oven på en problemfyldt weekend tog Minardi ikke nogen chancer og med løbsledelsens accept blev begge biler trukket fra løbet.
1: M. Schumacher
2: Montoya
3: Coulthard
4: Heidfeld
5: Massa
6: Frentzen
7: Villeneuve
8: McNish
2003 - Debutsejr til F2003-GA
For femte bil i træk sejrede Ferrari i det løb, hvor de debuterede med en ny model. Det blev dog ikke så let som året før på trods af endnu en 1-2 på startgridden. Et lynhurtigt første pitstop til Fernando Alonso (Renault) gjorde, at han kom forbi Rubens Barrichello, og herefter var det status quo i top tre resten af løbet.

For det førende hold i mesterskabet, McLaren, blev det en meget skuffende weekend. Allerede i starten bragede Kimi Räikkönen, der startede sidst efter at have spundet rundt i kvalifikationen, op i Antonio Pizzonia (Jaguar), idet Pizzonias launch control-system fejlede. For David Coulthard gik det ikke meget bedre: i løbet af de 17 omgange han var med i løbet, var han involveret i 2 sammenstød, hvoraf det sidste tvang ham ud af løbet. Dermed var Spaniens Grand Prix ligesom to år tidligere med til at åbne mesterskabet helt op.
1: M. Schumacher
2: Alonso
3: Barrichello
4: Montoya
5: R. Schumacher
6: da Matta
7: Webber
8: Firman
2004 - 75. sejr til Schumacher
I sit 200. løb blev det til sejr nummer 75 til Michael Schumacher, da han vandt Spaniens Grand Prix. Sejren var også en tangering af Nigel Mansells rekord for den bedste sæsonstart: fem sejre i lige så mange løb.

Eneste hold til bare at yde en anelse modstand var Renault, der anført af Jarno Trulli opnåede at føre løbet indtil første pitstop. I mål lå han og Fernando Alonso på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen.

Meget mere er der ikke at sige om et løb, hvor det eller i høj grad drejede sig om skuffelser for BAR (efter flere podiepladser i de første løb), Williams og ikke mindst McLaren.
1: M. Schumacher
2: Barrichello
3: Trulli
4: Alonso
5: Sato
6: R. Schumacher
7: Fisichella
8: Button
2005 - Kimi slår igen
Med sejre i de tre foregående løb var der lagt op til en sejr til hjemmebanehelten Fernando Alonso (Renault), og der var da også mødt spaniere op i tusindtal for at hylde ham. Kimi Räikkönen havde dog andre planer, og idet han uden de store sværdslag forsvarede sin poleposition gennem starten, var der aldrig tvivl om sejren.

Det blev de to Renault-kørere Giancarlo Fisichella og Fernando Alonso, der kom til at kæmpe om andenpladsen, men da Fisichella måtte en ekstra tur i putten for at få udskiftet næsen på bilen, var der heller ikke nogen tvivl om udfaldet af den kamp.

På mange måder havde Ferrari og McLaren byttet roller i forhold til de foregående år. McLaren dominerede, mens Ferrari skuffede og blev ramt af problemerne. Netop som Michael Schumacher begyndte at blande sig i kampen om podiepladserne, blandt andet ved at sætte løbets indtil da hurtigste omgang, gav Bridgestone-dækkene op og efter to ture i pitten for at skifte dæk, gav han op og udgik af løbet. Rubens Barrichello gennemførte, men formåede ikke at score point.
1: Räikkönen
2: Alonso
3: Trulli
4: R. Schumacher
5: Fisichella
6: Webber
7: Montoya
8: Coulthard

Spaniens Grand Prix gennem de seneste år



Martin Brundle (Ligier) i 1993

BANEN:

Selvom Circuit de Catalunya ofte omtales som Barcelona-banen, så ligger den i modsætning til Montjuïc-banen ikke i selve Barcelona men i stedet i Montmeló, der ligger cirka 20 kilometer nordligere.

Ofte beskyldes banen for at være kedelig blandt andet på grund af, at den ligger i et meget flat område, og at det på mange måder er en gennemsnitsbane. Det sidste er også grunden til, at der bliver kørt ufattelig mange testkilometer på banen, hvilket igen er med til at sikre, at alle holdene og kørerne er optimalt forberedte til udfordringerne.


Nigel Mansell (McLaren) i 1995

Dermed bliver der ikke det store behov for at være aktiv på banen i de frie træninger – specielt ikke i denne æra, hvor motorerne ikke kan skiftes efter forgodtbefindende. Det betyder også, at bilerne som oftest er noget nær optimalt sat op til kvalifikation og løb, hvilket tager en del af udfordringen for holdene og kørerne. Det er derfor eller ikke helt tilfældigt, at i perioden fra 1992 til og med 2004 endte køreren i poleposition også med at blive verdensmester.

Selve banen er en medium hurtig bane. Start-/mållangsiden er med sine godt 1000 meter en af de længste i Formel 1-kalenderen. Den efterfølges af banens bedste overhalingsmulighed, Elf-kurven, en højre-venstre svingkombination, hvor der også let kan opstå trængsel i starten. Opbremsningen indtil svinget går fra op mod 320 km/t til knap 150 km/t, hvilket giver mulighed for en bremseduel.

Efter Elf-kurven går det videre ind i højfartskurven, Renault, hvor hastigheder på over 270 km/t nås inden udgangen og efterfølges af endnu en hård opbremsning, på vej ind i Repsol-kurven. Herefter følger der første af de to relativt snørklede sektioner. Disse er adskilt af to langsider med Campsa-svinget mellem dem.

Omgangen afsluttes med et kapløb op mod langsiden. Efter kørerne kommer ud af Banc Sabadell er det stort set fuld fart resten af vejen, og det er yderst vigtigt at denne del, der også inkludere højfartssvinget New Holland, tages optimalt for at få en god omgangstid, idet det har betydning for, hvor meget fart, der bringes med ud på den lange langside.


Michael Schumacher på vej mod sin første sejr for Ferrari i 1996.

Banen
Banenavn Circuit de Catalunya
By Montmeló (Barcelona)
Første Grand Prix 29. september 1991
Antal Grand Prixer 15
Hjemmeside www.circuitcat.com
Rekorder (2004 Layout)
Banerekord - pole 1:15.022 (Michael Schumacher, 2004)
222,030 km/h
Banerekord - løb 1:15.641 (Giancarlo Fisichella, 2005)
220,213 km/h
Hurtigste løb 1t27:16.830 (Kimi Räikkönen, 2005)
209,844 km/h
   
Flest sejre 6 (M. Schumacher)
5 (Williams)
Flest poles 7 (M. Schumacher)
5 (Ferrari)
Flest hurtigste omgange 7 (M. Schumacher)
6 (Ferrari)
Årets Løb
Omgangslængde 4,627 km
Omgange i løbet 66
Løbsdistance 305,256 km
   
Længste langside 1047 meter

Løbs- og banedata



Mika Salos Arrows 3,0 V10 motor gav op efter 21 omgange under løbet i 1998.

BILLEDER FRA SIDSTE ÅRS LØB I BARCELONA:


Starten Spanien 2005


Starten Spanien 2005


Jarno Trulli fører feltet an i Spanien 2005


Mark Webber WilliamsF1 BMW FW27 Spain 2005


Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27 Spanien 2005


Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27 Spanien 2005


Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27 Spanien 2005


Ralf Schumacher, GP i Spanien 2005


Ralf Schumacher, GP i Spanien 2005


Rubens Barrichello Spanien 2005


Jean Todt og Hans Majestæt Juan Carlos, Spaniens konge


Vitantonio Liuzzi, Red Bull Racing RB1, Spanien, 2005


Jarno fejrer tredjepladsen til Spaniens GP


Podiet Spanien 2005