Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 28/8 2011 klokken 13:08
Det ser ud til at BMF1's server er ramt af problemer, hvorfor opdateringer og billeder er meget lang tid om at komme igennem, det kan dagens livedækning desværre risikere at blive ramt af.
Så er vi klar til warmup. Dækkene er igen er problem, det ser ud til at nogen teams har problemer med blister på dækkene, de vil gerne skifte, men det har FIA selvfølgelig afvist, hvorfor man kan forvente meget tidlige stop fra deltagerne i Q3.
I det hele taget må man sige, at dækkene fra Pirelli har været lidt for meget i fokus i denne sæson.
MS og Button er på det hårde dækvalg, hvilket især for Button kan været et godt valg, sæsonen har vist at han er særdeles god til at spare på dækkene.
Spa er som altid en spændende bane at se løb på, fuld skrue mod første sving og til højre.
1. Omgang.
Rosberg tager starten, men det ligner i høj grad en tyvstart. Massa og Rosberg presser meget hårdt på. Hamilton er under hårdt pres fra Massa, Alonso er oppe som 5'er, Webber kikser starten og ryger helt ned som nummer 8.
Alonso SMADRER sig forbi Hamilton ned gennem Eau Rouge. Senna har været i ballade med Alguersuari, der er stoppet for i dag.
Omgang 2-4.
Længere nede gør MS & Riccardio det godt, placeringer som nummer 14 og 16 er særdeles flot efter knapt 2 omgange.
Vettel går forbi Rosberg igen og fører løbet. Med DRS slået til er der for alvor muligheder og vi kan se frem til yderligere 40 omganges godt ræs.
Omgang 5-8.
Alonso er over hele bagenden på Massa, der åbenbart ikke helt har opdaget hvem der er bag ham.
Vettel pitter efter 5 omgange.
Massa mister 2 placeringer til Alonso og Hamilton. Hamilton har ikke haft den bedste start på dagens løb. Der er under 1 sekund mellem de første 4 kørere på banen.
Senna straffes med en drive-through for at påkøre Alguersuari. Alonso og Hamilton presser hårdt på Rosberg og hans Mercedes.
Alonso kører udenom Rosberg, helt uden problemer. Rosberg taber ganske meget tid efter forbikørslen. Nu er det Hamilton der ligger lige bag Mercedesen.
Rosberg taber næsten 3 sekunder på en halv omgang i forhold til Alonso. Imens melder Hamilton, at han har store problemer med fordækkene, der også er skadede efter gårsdagens kvalifikation. Det kan blive dagens helt store afgørende faktor.
Omgang 9-12.
Alonso pitter for første gang. Vettel er i den reelle føring igen. Alonso kommer ud bag Webber, der kæmper hårdt for at holde ham bag sig. Spanieren ser virkelig ud til at mene det alvorligt i dag. Massa pitter. Der er åbenbart ingen sammenhæng mellem teamenes strategier i dag. Med 34 omgange igen, så kan det virkelig blive interessant.
Hamilton går i pit og får skiftet de dårlige fordæk, nye bløde dæk til ham - det vil sige mindst et stop mere.
Vettel har allerede igen problemer med fordækkene, på trods af det er ganske få kilometer siden han har været i pit. Det ser ud til at Red Bull har massive problemer med dækkene i tørvejr.
Alonso sætter bedste tid og Rosberg tager sit første stop.
Omgang 13-15:
Hamilton smadrer ind i barrieren og ser meget skidt ud, sidder stille i flere sekunder efter sin afkørsel. SC sendt på banen. Meget skidt uheld.
Replay viser at Hamilton gør det samme, som under kvalifikationen: foretager et retningsskift, der gør at han kommer i kontakt med en anden bil. Denne gang betyder det, at han ryger i barrieren. Hvis FIA skal følge op, så vil det her koste Hamilton en straf, da han allerede er advaret i går.
Vettel udnytter muligheden til at skifte til endnu et sæt bløde dæk. Kan det kompensere for at Red Bull er bagefter Ferrari på dækfronten i dag?
Uheldet betyder at Webber er tilbage i top 2, lige efter Alonso, der fører, mens Vettel er på 3. pladsen, men med et pitstop ekstra. Igen vil strategi og dæk vise sig at være altafgørende i løbet.
Uha... den langsomme gengivelse viser en hændelse, der er svær at afgøre. Kobayashi og Hamilton kommer samtidigt mod svinget, Kobayashi drejer ind, mens det ser ud til at Hamilton ikke drejer samtidigt, hvorfor der skabes en farlig hændelse. Hvem har skylden? Svært at sige, men med Hamiltons efterhånden mange hændelser i år, så er det måske på tide at løbsledelsen tager alvorligt fat i ham.
Omgang 16-20.
SC er inde igen. Der køres race. Alonso forsvarer sig mod Webber. Button har kørt op i top 10.
Button viser sig igen som en topkører, trækker sig forbi både Petrov og Perez, imens Vettel går forbi Alonso, der ikke kører ind i Vettel.
MS viser sig i denne weekend som en topkører, fra nummer 24 til nummer 7 på under 20 omgange, endda med 2 pitstops.
Vettel sætter bedste tid, med mere end 1 sekund til nummer 2, Alonso.
Omgang 21-25.
Mindre end halvdelen af løbet er kørt og vi har allerede fået et fremragende race - endnu en gang viser Spa sig som en ypperlig racerbane.
Mercedes melder at de forventer kun et stop mere og så et race til enden af løbet for MS.
Hamilton og Kobayashi straffes ikke for deres hændelse. Imens kører Button helt cool forbi MS.
Samtidigt straffes Perez for en hændelse med Buemi i sving 5. Drive-through straf til ham.
Sutil og Button kæmper hårdt om placeringer. Mercedes mod Mercedes.
Sutil bremser for sent og for meget - fladt fordæk og en brite der går forbi efter start/mål-langsiden.
Red Bull har enorme problemer med dækkene, på trods af 2 stop. Dermed er det 3. sæt dæk ved at være ødelagte på Vettels bil.
Massa og Button er meget tæt på at bytte maling, men begge kører helt straight og Button går forbi Massa uden problemer.
Button har 16 sekunder op til Vettel, men kører et sekund langsommere pr. omgang.
Omgang 25-30.
Button er en mand på en mission - Rosberg er næste mand der er linet op til overhaling. Han kører dog stadig langsommere pr. omgang end de 3 forreste, der er næste mål for ham.
Top 3 kører ganske ens tider, så det kan se ud til at løbet afgøres af strategi og dæk. 17 omgange tilbage på Spa Franchorcamps.
Løbet er i en fase, hvor der er stilstand. Vettel, Alonso og Webber i front.
Perez løb er overstået for i dag - han kører direkte i garage. Det har ikke været hans dag.
Alonso går i pit. Hårde dæk til ham. Spillerummet mellem de hårde og bløde dæk er ganske lille i denne weekend, men de hårde holder klart bedre.
Omgang 30-35:
Vettel pitstopper for sine hårde dæk. Både han og Alonso er nu bag Button. Massa stopper for de hårde dæk, Rosberg er inde - nu vil det være en hård kamp mod målstregen på de hårde dæk for de første 6-8 kørere.
Webber går ind for sit sidste stop - hvad med Button? Skal han have et stop mere eller satses der på et meget langt stint på de hårde dæk?
Alonso sætter bedste tid på de hårde dæk, det forklarer ganske godt hvorfor Webber vælger hårde dæk til sit sidste stop og ikke de bløde. De hårde kan holde hjem, mens de bløde flås i stykker på 10 omgange.
Button går ind til et sidste stop. Bløde dæk, der skal holde 12 omgange, mens Massa får byttet sit sidste sæt dæk.
Omgang 35-40:
Vettel ser ud til at cruise endnu et løb hjem. Men MS og Button er afgjort dagens stjerner, fra nummer 24 til nummer 6 og fra 13 til 4 på nuværende tidspunkt.
8 omgange tilbage og Vettel er komfortabelt i front.
Red Bull er i øjeblikket markant hurtigere end resten af fronten af feltet.
Webber går forbi Alonso. Dobbelt Red Bull i front og 5-6 sekunder mellem Alonso og Button.
Rosberg og MS er meget tæt på hinanden - lad os se om Mercedes tør lade den gamle og unge tage kampen om 5. pladsen. Det vil være helt utroligt, hvis MS kan lande en 5. plads efter sin meget korte kvalifikation.
Button er et sekund hurtigere end Alonso, 5 omgange igen og 4 sekunder i mellem dem - det kan blive en vanvittig afslutning om den sidste podieplads.
Efter 7 omgange ser Buttons bløde dæk utroligt dårlige ud, selv om der køres hurtigt på dem. Kanterne af dækkene smuldrer væk som en snebold i aprilsolen.........
Omgang 40-44:
Button er ved at være meget tæt på Alonso. Rosberg får "sjovt" nok af vide at han skal spare på benzinen. Slet skjult teamordre fra Mercedes.
Barrichello kører direkte op i Kobayashi, der dog klarer sig, mens Barrichello må pitte.
Efter 280 kilometer er der stadig kamp mellem nummer 3,4,5 og 6. Button går koldt forbi Alonso, der ganske enkelt ikke kører stærkt nok i afslutningen af løbet.
MS kører også lige så roligt forbi Rosberg og er nu gået fra nummer 24 til nummer 5. Imponerende af en "gammel nar", som Eddie Jordan kaldte ham op til weekenden.
Vettel, Webber, Button, Alonso, MS, Rosberg, Sutil, Massa, Petrov, Maldonado er top 10. Endnu en gang viser Spa, at det er en bane, som SKAL være på kalenderen.
Fremragende løb og underholdning i de belgiske højder.
Om 14 dage ses vi igen på Monza.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)