Horner driller Mercedes

Christian Horner, Red Bull Racing teamchef, driller Mercedes. Det var heldigt de udgik før folk fandt ud af, hvor langsomme W02-bilerne var. En kommentar, om end formodentligt humoristisk ment, som ikke bragte glæde hos det tyske hold.

RBR Teamchef Christian Horner . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/3 2011 klokken 12:03

Det var to påkørsler, der ødelagde Michael Schumacher og Nico Rosbergs løb. Jaime Alguersuaris påkørsel af Schumi punkterede bagdækket og ødelagde bunden af bilen.

Nico Rosberg blev ramt så hårdt af Rubens Barrichello, at han også måtte udgå på grund af manglende vandtryk på bilen.

Christian Horner udtalte til den tyske avis ’Bild’:

”Mercedes var heldige at få beskadigede biler, så ingen kunne se hvor langsomme de var.”

Michael Schumacher
Copyright Mercedes GP


Michael Schumacher sagde til ’Bild’:

“Teamet bad mig stoppe, det var ikke fornuftigt, det var for farligt.”

”Jeg kan ikke fortælle, hvor vi ville have været i løbet fordi min bil blev beskadiget i det tredje sving. Men det ville helt sikkert ikke have været nemt.”

”Efter de lovende vintertests kom vi her med noget anderledes forventninger.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa forsvarer sig i Button-kampen Red Bull vil bruge KERS (nogle steder) »