Nico Hülkenberg ser ud til at bevare sit navn indenfor den lukkede Formel 1-kreds i 2011. Det bliver dog ikke i et af de eftertragtede løbssæder, men i en test- og reservekørerrolle hos det engelsk/indiske Force India det vil ske.
Ikke noget overraskende under solen der, da det rygte har været fremme i mange uger, men denne gang er det på skrift via udtalelser fra den tyske kørers manager.
”Vi har tænkt: Skal vi holde pause et år? Men i denne verden bliver man alt for hurtigt glemt. Så jeg mener det er bedre for Nico stadig at være der hos et godt team, hvor han kan træne om fredagen.”
”Det er det ideelle alternativ for ham. For en kører som Nico, med en sæson under sig, er der ikke meget at lære hos et lille team.”
Skifter Nico Hulkenberg skifter løbssædet hos Williams ud med et reserve- og fredagskørersæde hos Force India i år?
Copyright Williams F1
”Der kom et tilbud fra Virgin, der var ganske tilfredsstillende, men med en anden tysker i Timo Glock, som har været der et stykke tid, så var risikoen for stor.”
”F1 skal passe på, at de ikke skaber et toklassessamfund, med 14 rigtige kørere og ti betalingskørere. Ud fra den betragtning nægter jeg at betale for et sæde til Nico.”
Det bliver Paul di Restas rolle som fredagskører Hulken skal overtage.
Copyright Force India
”Hvis man har gjort det engang, så skal man alle medbringe penge, og flere og flere. Meget hurtigt bliver det dit image. Jeg vil hellere sælge præstationer.”
”Denne knægt er for god til at skulle betale for at køre.”