Fra Lotus til Lotus

Fairuz Fauzy er efter opsigelsen hos Lotus Racing (Team Lotus i 2011) netop blevet bekræftet som reservekører for Lotus Renault GP. Det sker i en pressemeddelelse udsendt af Lotus Renault GP for kort tid siden.

Fairuz Fauzy . Copyright Lotus Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/1 2011 klokken 21:01

Fairuz Fauzy, som vi så i rollen som fredagskører ved flere løb i 2010, skal i år fungere som reservekører for det omdøbte Renault team i år. Sideløbende med rollen som reservekører, vender Fairuz Fauzy tilbage til GP2-serien, hvor han skal køre for Super Nova-holdet.

Den malaysiske kører er naturligvis glad for sit avancement:

”Jeg ønsker at takke Lotus Renault GP for at give mig denne chance. Det er en ære at være en del af et tophold, som har opnået så meget, og noget som alle kørere drømmer om.”

Fairuz Fauzy ses her sammen med hans 2010 Lotus-kammerater.
Copyright Lotus


”Det er en stor mulighed for at udvikle mig som kører og lære så meget som jeg kan omkring Formel 1, så jeg en dag forhåbentlig kan være på gridden selv.”

Med det nye Lotus Renault GP genoptager man Renaults juniorprogram, og den 28-årige malay er første navn i det nye program.

Fairuz Fauzy er kun det første navn, men i de kommende måneder vil Lotus Renault annoncere flere kørere til programmet.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vellykket Pirelli regnvejrsaftentest Fredagstjans til Hulken »