Vellykket Pirelli regnvejrsaftentest

Pirelli, som er den nye dækleverandør fra i år, afviklede tirsdag en af de sidste testdage i dette års forberedelse til den nye sæson. Det skete på Yas Marina Circuit-banen i Abu Dhabi, hvor Pedro de la Rosa smed Toyota-raceren rundt på asfalten.

Pirelli test Abu Dhabi 16. og 17. januar 2011 . Copyright Pirelli

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/1 2011 klokken 10:01

Formålet med den igangværende test i Abu Dhabi handler for Pirellis vedkommende om at få styr på de gummiblandinger, der skal danne basis for dækfabrikantens intermediates og regnvejrsdæk.

Testen er primært blevet kørt om aftenen for at simulere de værst tænkelige betingelser, og er samtidig den første test der er afviklet om aftenen med kunstig vanding af banen.

Pirelli test Abu Dhabi 16. og 17. januar 2011
Copyright Pirelli


Pirelli test Abu Dhabi 16. og 17. januar 2011
Copyright Pirelli


Paul Hembery, Pirelli F1 teamchefen, udtalte:

”Dette er en unik mulighed for at opleve en Formel 1 bil på banen om natten i vådt føre og på varm asfalt, i en ren kunstig belysning.”

Pirelli test Abu Dhabi 16. og 17. januar 2011
Copyright Pirelli


Pirelli test Abu Dhabi 16. og 17. januar 2011
Copyright Pirelli


En af grundene til, at man valgte at teste om aftenen under den kunstige belysning var, at man ville undgå noget af den ekstreme varme, der ellers i dagslys under fuld solskin, ville tørre banen op i rekordtempo.

De tre testkørere, Nick Heidfeld, Romain Grosjean og Pedro de la Rosa, har kørt i alt ni test siden de første dæk blev produceret, dækkende mere end 13.000 km, og på så forskellige baner som Mugello, Monza, Barcelona, Valencia, Jerez, Paul Ricard (Le Castellet), Sakhir (Bahrain) og Abu Dhabi (Yas Marina Circuit).

Pirelli test Abu Dhabi 16. og 17. januar 2011
Copyright Pirelli


Pirelli test Abu Dhabi 16. og 17. januar 2011
Copyright Pirelli


Næste test hvor Pirelli-dækkene kommer på banen bliver årets første officielle test på Ricardo Tormo-banen i Valencia den 1. februar.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 bliver flottere i år Fra Lotus til Lotus »