Flere beføjelser til stewards

I 2011 vil stewards under et løb have flere muligheder for at tildele straffe, og urent trav i kørslen vil blive straffet mere udbredt end i år.

Brasiliens og FIA's flag . Copyright Lotus Racing

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 15/12 2010 klokken 20:12

Kørsel som man så Michael Schumacher præstere overfor Rubens Barrichello under Ungarns Grand Prix, hvor han næsten kørte ham i muren, vil ikke blive tolereret under de nye regler. På samme vis vil undvigemanøvrer som Lewis Hamilton lavede foran Vitaly Petrov heller ikke gå ustraffet hen.

Det indskærpes også at kørere der er blevet indhentet med en omgang, skal give plads omgående, for at undgå straf.

Det tydeligtgøres ligeledes at man må bruge hele banen, også for at undgå kollisioner, og at de hvide striber er en del af banen, mens kerbs ikke er.

Rubens Barrichello bruger hele banen og lidt til hjælp Copyright Bridgestone Motorsportmedia

På denne måde er der kommet ny regler, og nye straffe til, i de kodekser som man skal køre efter i den kommende sæson.

Følgende straffe kan tildeles af stewards under 2011-reglerne:

A: Drive-through straf.
B: 10 sekunders stop and go straf
C: Tidsstraf
D: Gridstraf til følgende løb
E: En reprimande
F: Udelukkelse fra resultatet
G: Udelukkelse fra næste løb

Strafmulighederne C, E, F og G er nye for 2011, i forhold til denne type forseelser forlyder det fra FIA

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ny turbo-æra Montezemolo på nakken af Massa »