Holdordrer OK

Under et nyligt afholdt møde i FIA, blev det aftalt at man fremover gerne må bruge de omdiskuterede holdordrer i Formel 1.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 12/12 2010 klokken 15:12

Måske er det meget sigende, måske er det en tilfældighed. Faktum er at det var en holdordre givet af Jean Todt til Rubens Barrichello, der blev årsag til at holdordrer blev forbudt. Dengang var Jean Todt chef for Ferraris Formel 1-hold.

Nu er Jean Todt præsident for FIA, og efter at Ferrari brugte holdordrer under Formel 1-løbet på Hockenheim, blev Ferrari idømt en stor bøde, men diskussionen blussede op igen. Skulle de være tilladt?

Fernando Alonso Copyright Michael Ewert

Nu har det været oppe på øverste niveau, og fra og med den kommende sæson, vil det være tilladt at bruge dem. Der vil dog stadig være straf for at foretage indgreb som kan bringe sporten i miskredit jf. artikel 151C i den internationale sportskode. Det var den regel McLaren blev dømt under i 2007, i forbindelse med Spygate-episoden.

Jean Todt, Michael Schumacher og Fernando Alonso

Ikke overraskende har Ferraris holdchef, Stefano Domenicali, været ude og lovprise at ”denne hykleriske lov” nu er blevet afskaffet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault F1 bliver til Lotus Renault GP Tom Walkinshaw død »