Buemis sæde er varmt

Sebastien Buemis sæde hos Toro Rosso er varmt. På trods af en kontrakt, så kan Sebastien Buemi miste sit sæde til en anden kører i 2011. Det står klart efter et interview Jaime Alguersuari har givet til den spanske avis ’Diario AS’

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/11 2010 klokken 11:11

Der var masser af rosende ord til den unge schweizer, Sebasten Buemi, da han i sin første sæson i 2009, kørte holdkammeraten Sebastien Bourdais helt ud af Formel 1.

I år har resultaterne ikke været lige så overbevisende, heller ikke sammenlignet med sin yngre kollega Jaime Alguersuari.

Sebastien Buemi fik ros for sin debutsæson i 2009.
Copyright Michael Ewert


Alligevel skulle der foreligge en underskrevet kontrakt for 2011, og Sebastien har tidligere været ude og fortælle, at han går efter Mark Webbers sæde hos Red Bull Racing i 2012.

Det sæde kan dog blive svært at opnå for lige nu siger rygterne, at Buemi bliver erstattet hos Toro Rosso.

Daniel Ricciardo kan være på vej til en Formel 1-debut i 2011.
Copyright Getty-Images/Red Bull Racing


Den nye kører hos Toro Rosso skulle være Danien Ricciardo, der har fungeret som Red Bull Racings tredje- og reservekører i år. Han var hurtigst begge dage i sidste uges ungdomstest, og hans feedback skulle have imponeret Red Bulls ingeniører.

Han blev endvidere nummer to i dette års World Series by Renault-mesterskab, samme mesterskab som Alguersuari deltog i sidste år.

I et interview med den spanske avis ’Diario AS’ udtaler Jaime omkring Buemi/Ricciardo-rygterne:

”Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Hvad jeg kan sige er, at hvis min holdkammerat (Buemi) havde kørt for Red Bull, så ville han have gjort det bedre end Ricciardo. Uden tvivl.”

Jaime alguersuaris søde hos Toro Rosso skulle være sikkert.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Jaimes sæde skulle være sikkert. Det udtaler hans teamchef Franz Tost til en anden spansk avis ’El Mundo Deportivo’:

”Jaime har i år lært at opsætte bilen, udvikle og køre bilen. Nu ser jeg frem til næste sæson, hvor vi vil have en noget mere moden kører, som vil udvikle sig konstant.”

En ros som Jaime tager imod:

”Jeg er meget stolt over det han siger, fordi jeg selv mener, at jeg har forbedret mig igennem året og agter at fortsætte med det.”

Vidste du for resten, at Jaime sideløbende med hans racerkarriere, også er en af Barcelonas bedste djs i sin fritid.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Prost frustreret over manglende fransk grand prix Ingen kontakt til Hulken »