Prost frustreret over manglende fransk grand prix

Den firedobbelte verdensmester, Alain Prost, er frustreret over, at Formel 1 ikke bliver afviklet i Frankrig, men forstår samtidig godt, hvorfor fremtiden ser sort ud for et nyt fransk grand prix-løb i landet, hvor FIA har hovedsæde.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/11 2010 klokken 10:11

Det er en frustreret og skuffet ex-verdensmester, der i form af Alain Prost, lader sin skuffelse lyde i et radiointerview med den franske radiostation RMC.

”Vi kan lige så godt begrave det nu.”

”Der var en stor mulighed sidste år på samme tid som regionalvalgene, og de første regninger omkring Disney, hvilket set i bakspejlet måske var lidt for kompliceret.”

”Men Flins var et ekseptionelt sted med et rigtigt projekt, en forretningsplan, og Formel 1 i kun otte timer om året til at please kritikerne. Der var et rigtigt proogram for udnyttelsen af banen, med økonomiske og sociale fordele.”

Magny-Cours blev brugt til Formel 1 i årene 1991 til 2008.
Copyright Renault F1


”Der ville have været 100.000 ekstra personer nær Paris. Alle var begejstrede, specielt Bernie Ecclestone.”

”Projektet blev droppet, da alt var klart og finansieret, på grund af de regionale valg og et miljøproblem, der var rent politisk.

”Ønsker vi ikke et grand prix i Frankrig? I dag har vi ingen franske kørere i F1, Renault vil snart ikke blive kaldt Renault…det er blevet kompliceret og et økonomisk emne.”

Prisen som Bernie Ecclestone kræver for et grand prix er variable – omkring 15 mio. euro om året i Europa. Oversøs er det mellem 30 og 40 mio, som i Abu Dhabi. Det er en økonomisk ligning: Hvor mange tilskuere vil komme?”

”Hvis det er mellem 50.000 og 60.000, og prisen er 15 mio euro, så er tabet omkring otte millioner. Hvem har råd til at tabe otte millioner?”

”Så hvis politikerne eller regeringen ikke siger ’Det er vigtigt for Frankrig at have et grand prix’, så er der ingen grund til at snakke om det.”

”Det er noget vrøvl, når jeg hører, at det der mangler er en promotor. Promotoren (på Disney-projektet) var Lagardere-gruppen og migselv.”

”Hvad det virkelig handler om er, at økonomien er opnåelig.”

Bernie Ecclestone og Jean Todt

De to mest omtalte projekter var en bane bygget op af Disneyland Paris, og en bane bygget i Flins-Les-Mureaux.

Selv om FIA’s Præsident hedder Jean Todt, og er franskmand, så vil den lille ’Napoleon’ ikke bruge sin magt til at kræve et løb i Frankrig.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Julen 2010 - Peter Nygaards Legender Buemis sæde er varmt »