Det var sæsonens værste løb for Red Bull Racing, da de for første gang i år ikke gennemførte med nogen af deres kørere.
Nul point er ikke noget man er vant til, og det sendte den mesterskabsførende Mark Webber ned på andenpladsen i kørernes mesterskab.
Det gør årets kørermesterskab endnu tættere for os fans, men sendte også en match ball i retning mod Fernando Alonso.
En skuffet Mark Webber på vej tilbage til pitten
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Mark Webber var tidligt ude, da en kørerfejl spandt bilen rundt, og desværre for Nico Rosberg kom han ikke forbi Mark uden kontakt. Dermed var Mercedes-køreren og den mesterskabsførende. Mark Webber tager dog fejlen på sin kappe, og med 11 point op til Fernando Alonso er VM ikke slut endnu.
”Det var min fejl. Jeg ramte kerben i udgangen af sving 12 – det var min fejl og ikke min dag."
"Jeg troede, at jeg havde reddet den, men jeg tabte bilen og havde kontakt med væggen, ikke særlig hårdt, men nok til at sende bilen mod den anden side af banen, og så ramte Nico mig, hvilket også ødelagde hans løb.”
Sebastian Vettel slukker motorbranden i sin bil
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Sebastian Vettel dominerede løbet indtil omgang 45, hvor han udgik med (endnu) en Renault motordefekt. Synd for den tyske kører, der styrede løbet i front, men klicheen ’To finish first first you have to finish’ åbner nu op for mesterskabskampen.
”Det var ikke et rart øjeblik, men det var et svært løb for os i dag. At være forrest i feltet hele løbet, kontrollere det og passe på dækkene, så var der ikke meget mere vi kunne have gjort.”
” Der er stadig 50 point at kæmpe for i kørernes mesterskab, så det ville have været nemmere hvis vi havde vundet i dag, og motoren ikke var brudt ned, men sådan er det. Jeg kan gå i seng vidende, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne i dag, og vi har stadig alt at kæmpe for.”
Red Bull er dog fortrøstningsfulde og ser tilbage på sidste års resterende løb, som motivation for deres comeback i mesterskabskampene. Red Bull Racing fører stadig konstruktørernes mesterskab.