Koreas GP - Kvalifikationen: Vettel på pole

Det blev Red Bulls Sebastian Vettel, som tog sidste stik i kvalifikationens døende sekunder. Han fulgtes tæt af teamkammeraten Mark Webber og Fernando Alonso, Ferrari. En gyserstart venter til Koreas Grand Prix i morgen.

Kvalifikation LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 23/10 2010 klokken 07:10

Med kun tre løb tilbage på kalenderen spidser dramaet til i kampen om dette års verdensmesterskab.

Herunder kan du følge kvalifikationen til det første Formel 1-grand prix på koreansk jord, som vi dækkede LIVE.

Q1
Første mand på banen er Kovalainen, Lotus. Han følges hurtigt af Petrov (Renault) og Hülkenberg (Williams). Flere biler følger efter, men ingen af titeludfordrerne.

Hamilton, McLaren, og begge Ferrarier med Alonso og Massa er nu også kommet ud på asfalten.

Efter 5 minutter er Schumacher hurtigst i 1:40.557. Det er et stykke fra Kubicas træningstid på 1:37.000 i sin Renault.

Alguersuari i Toro Rosso er første mand under 1:40.000 med tiden 1:39.690, men meget kan ske endnu.

Alle er på banen nu, bortset fra Kubica.

10 minutter tilbage og Hamilton er nu hurtigst i 1:37.517. Han følges af Massa, Rosberg og Hülkenberg.

Alonso er nu hurtigst i 1:37.395.

Timo Glock, Virgin, er en tur i det løse grus, men kommer tilbage på banen i en stor støvsky.

Hamilton sætter hurtigste tid med 1:37.113.

7 minutter tilbage og Vettel, Red Bull, kryber af af tabellen og kommer ind på en P2.

Lewis Hamilton hurtigst i Q1. Copyright McLaren

Bagest, fra P18, kæmper Glock, Trulli, di Grassi, Kovalainen, Yamamoto og Senna.

Med kun 4 minutter tilbage kommer Kubica endelig ud. Han må have haft problemer.

Nick Heidfeld, Sauber BMW, hænger i dyndet på P18.

Kubica kommer ind på P11 på sin første flyvende omgang. Ganske pænt og han dermed er sikret deltagelse i Q2.

I minut tilbage og Hamilton er nu hurtigst i 1:37.113 og han følges af Vettel, Alonso, Webber og Massa.

Tiden er gået, stadig med Hamilton som hurtigste mand. Ude af kvalifikationen er Liuzzi, Trulli, Glock, Kovalainen, di Grassi, Yamamoto og Senna.

Button, McLaren, klager over dækkene og at forhjulene blokerer i indstyringsfaserne. Han slutter Q1 som nr. 10.

Forrest er en blandet pose bolcher af Red Bull, McLaren og Ferrari. Hamiltons slutter hurtigst.

Vi venter på Q2.

Q2
De næste 15 minutter startes med Alguersuari som første mand på banen og han følges af Petrov, Renault. Hülkenberg, med et varme sæde hos Williams, følger kort efter og kører i tiden 1:38.058.

Massa kommer ud og ligeledes Hamilton, der kort efter kører ud i frakørselsarealet, men er på inde igen uden dramatik.

Vettel kører hurtigst med distanceres kort efter af Massa med 1:36.678, den hurtigste hidtil.

Webber er nr. 2 og han følges af Hamilton.

Mark Webber hurtigst i Q2. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Vettel slår tilbage i tiden 1:36.457 og vi har nu to Red Bulls forrest. Alonso er nr. 3.

Alle kører i garage, men Rosberg kører ud og er alene på banen.

5 minutter tilbage, og stillingen foran domineres af trioen Red Bull, Ferrari og en enlig McLaren. Button har problemer på en 9. plads og kører i pit på sine bløde dæk.

Bagest kæmper Petrov, Hükenberg, Alguersuari, Sutil, Buemi, Heidfeld og Kobayashi.

2 minutter tilbage og Alonso er nu hurtigst i 1:36.287. Button kører sin personligt bedste tid i 1:37.064 og er nu på P7.

Petrov kører op på kerben og snurrer rundt men redder bilen.

Massa er nu hurtigst i 1:36.160 men kort efter slår Vettel den, men det ødelægges af Webber i 1:36.039. De følges af Hamilton, Alonso og Rosberg.

Tiden er gået og ude er Hülkenberg, Kobayashi, Heidfeld, Sutil, Petrov, Alguersuari og Buemi.

På grund af sin 5-pladsers straf fra Suzuka skal Petrov starte som nr. 20 i morgendagens grand prix.

Vi venter på Q3 og dermed de sidste 10 minutter.

Q3
Der er kø ved pitudkørslen, og første mand på banen er Webber, som følges af Hamilton.

Massa er stadig i garagen sammen med de to Mercedes-biler.

Dagens ret er tydeligvis bløde dæk.

Alonso sætter en særdeles hurtig tid med 1:35.927. Den kan blive svær at slå.

Vettel er nr. 2 med 1:36.000 mens Button slingrer rundt i et sving men redder bilen.

Hamilton foretager en dramatisk pitindkørsel i grus og småsten. Det virkede som om han næsten mistede indkørslen. Der skal fejes i garagen.

Massa, Schumacher og Rosberg ser ud til at skulle køre Q3 i et hug. Med kun 3 minutter tilbage kommer de nu ud på banen.

Massa ind på P4 på sin første flyvende. Forrest ligger Alonso, Vettel og Webber.

Sebastian Vettel er på pole i morgen. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Webber skubber Vettel ned på P3 mens Alonso forbedrer i tiden 1:35.766.

Tiden er gået og Hamilton slutter som nr. 4.

Webber kæmper som sidste bil på banen, men Vettel når lige over som hurtigste mand i 1:35.585, og han følges af Webber i 1:35.969 samt Alonso i 1:35.766.

En meget tæt afslutning, hvor Hamilton, på sin P4, er noget langsommere med 0,4 sekund efter de tre forreste.

Der er lagt op til en ren gyserstart i morgen, og du kan følge de dramatiske begivenheder her på BMF1 fra kl. 07:00.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Koreas GP: 3. frie træning Koreas GP: Sejr til Fernando Alonso »