Koreas GP: Sejr til Fernando Alonso

Sæsonens 17. løb, der blev afviklet på Yeongam i Korea, er afsluttet. Efter en del dramatik med regn og en lang periode med Safety Car tog Fernando Alonso sejren foran Lewis Hamilton, Felipe Massa, Michael Schumacher og Robert Kubica.

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 24/10 2010 klokken 07:10

Herunder kan du følge vores LIVE-dækning af Koreas Grand Prix.

Spændingen i verdensmesterskabet er intakt, eller nærmere, på sit højeste, med fem piloter der har chancen for at tage titlen. Det handler om nedenstående:

Pos Kører Team Point
1. M.Webber Red Bull 220
2. F.Alonso Ferrari 206
3. S.Vettel Red Bull 206
4. L.Hamilton McLaren-Mercedes 192
5. J.Button McLaren-Mercedes 189


Løbet gennemføres på den 5,621 km lange bane Yeongam og løbet køres over 55 omgange hvorved løbet bliver 309,155 km langt.

Vejret på banen er ikke specielt godt som tilskuer idet det regner og banen er våd. Luftens temperatur er 22 grader, medens asfalten er oppe på 25 grader. Der er en svag vind på 2.5 m/s.

Bridgestone har medbragt de bløde og de hårde dæk.

-30 minutter
Pitlane er åben. Massa og Michael Schumacher spinder rundt på deres tur til gridden. Flere biler kører direkte tilbage i pitten.

-10 minutter
Alle biler er nu på gridden.

0 minutter
Starten kommer til at foregå bag Safety Car og er desuden udsat i 10 minutter på grund af regnen.

10 minutter
Bilerne er taget af sted på formationsomgangen bag Safety Car og alle biler kommer med.

1/55
Safety Car kører IKKE ind og der køres endnu en omgang bag den. Der er rygter om, at den bliver på banen i nogle runder. Bruno Senna pitter og skifter dæk.

3/55
Alonso siger at han aldrig har kørt under så dårlige forhold. Der er rødt flag og løbet er afbrudt. Jenson Button siger han ikke engang kan se sine forhjul. Bilerne er nu tilbage på gridden og mekanikerne løber på banen. Klokken er 8:20.

Senna skiftede sine dæk efter første runde fordi han troede der var noget galt med dem – det var der ikke.

Flere af piloterne er steget ud af deres biler.

Horner forudser at der vil gå 40 minutter inden starten, dvs. klokken 9:05, hvilket vil betyde, at der kan blive problemer med dagslys, da det bliver mørkt imellem klokken 10:30 og 11:00 dansk tid, og klokken er nu 8:35.

Bilerne er ikke under Parc Ferme og mekanikerne må altså gerne justere på bilerne.

David Coulthard har snakket med Lewis Hamilton, som fortæller Hamilton har fortalt sine mekanikere at grebet ikke var så dårligt igen. Timo Glock siger også at det stort set ikke er muligt at se noget som helst.

Mark Webber bekræfter at det sigtbarheden der er det største problem og ikke grebet.

Klokken er nu 8:40. Hvis ikke 75% af løbet gennemføres uddeles alle pointene ikke: ”Sigtbarheden er problemet. Jeg er åbenlyst heldig med at være i front. Men det er alligevel et problem. Længere ned ved plads seks eller syv er det praktisk talt umuligt.”

Den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher udtaler: ”Du kan ikke se noget som helst og det er virkeligt farligt ned af langsiderne. Du har ingen mulighed for at vurdere din fart eller se bilen foran dig. Vi kører sandsynligvis og har bare brug for 15 minutters tålmodighed.”.

Klokken er 9:55, og Schumi plejer ligesom ikke at brokke sig over regnvejr, så det har været slemt derude.

8:57- løbet startes igen klokken 9:05. Det er påbudt at køre med regnvejrsdæk, og der forventes et par omgange bag Safety Car.

4/55
Bilerne kommer af sted igen bag Safety Car. Banen er stadig våd, men dog bedre end før.

5/55
Endnu en runde bag Safety Car. Yamamoto ryger af banen men kommer tilbage igen. Button siger at banen er bedre men stadig meget meget våd.

6-10/55
Endnu nogle runder bag Safety Car. Vettel beretter at det bliver langsomt bedre.

11/55
Mark Webber beretter, at det ikke er blevet meget bedre. Alonso får at vide at der kommer endnu 5 minutter med regnvejr.

12-16/55
Endnu nogle runder bag Safety Car. Kubica siger at sigtbarheden stadig er meget dårlig.

17/55
Det meddeles at Safety Car kommer ind ved næste runde.

18/55
Løbet er givet frit. Michael Schumacher kommer forbi Robert Kubica.

Nr. Kører Hold Ændring
1. Sebastian Vettel Red Bull  
2. Mark Webber Red Bull  
3. Fernando Alonso Ferrari  
4. Nico Rosberg Mercedes GP +1
5. Lewis Hamilton McLaren -1
6. Felipe Massa Ferrari  
7. Jenson Button McLaren  
8. Michael Schumacher Mercedes GP +1
9. Robert Kubica Renault -1
10. Nico Hülkenberg Williams +1
11. Adrian Sutil Force India +3
12. Rubens Barrichello Williams -2
13. Kamui Kobayashi Sauber -1
14. Nick Heidfeld BMW Sauber -1
15. Jaime Alguersuari Toro Rosso  
16. Vitantonio Liuzzi Force India +1
17. Sébastien Buemi Toro Rosso -1
18. Timo Glock Virgin Racing +1
19. Vitaly Petrov Renault +1
20. Heikki Kovalainen Lotus +1
21. Sakon Yamamoto Super Aguri +1
22. Bruno Senna Hispania Racing +1
23. Jarno Trulli Lotus -5
24. Lucas di Grassi Virgin Racing  

Forskel imellem runde 17 og 18

19/55
Mark Webber ryger af banen og derefter i barrieren Nico Rosberg kommer bagfra og kan ikke undgå ham og begge udgår. Safety Car kommer på banen igen. Flere biler pitter.

22/55
Jarno Trulli pitter.

23/55
Safety Car kommer ind på denne omgang.

24/55
Løbet er frit. Trulli og Senna kører sammen i sving 6 og der ligger en vinge på banen. Gult flag. Jarno Trulli pitter og udgår.

26/55
Sebastian Vettel sætter hurtigste tid 1:54.275. Michael Schumacher overhaler Jenson Button.

28/55
Jenson Button og Adrian Sutil pitter. Button er på intermidiates. Lewis Hamilton sætter bedste tid 1:53.914. Der er melding om mere regn. Kovalainen skrider af banen, men han kommer tilbage igen. Sutil laver et spin med sine intermidiates.

30/55
Fernando Alonso sætter bedste tid 1:53.268. Nico Hulkenberg pitter. Petrov kommer forbi Vitantonio Liuzzi. Sebastian Buemi kører i siden på Glock og udgår.

31/55
Sebastian Vettel sætter bedste tid med 1:53.056. Der kommer Safety Car på banen. En del tager i pit, inklusiv Lewis Hamilton, Felipe Massa, Michael Schumacher, Rubens Barrichello, Jaime Alguersuari og Vitantonio Liuzzi.

32/55
Sebastian Vettel og Fernando Alonso pitter. Stillingen er nu som vist i skemaet.

Nr. Kører Hold Forskel Sum Pit
1. Sebastian Vettel Red Bull 33. omg.   1
2. Lewis Hamilton McLaren 0,8 sek. 0,8 sek. 1
3. Fernando Alonso Ferrari 0,9 sek. 1,7 sek. 1
4. Felipe Massa Ferrari 0,6 sek. 2,4 sek. 1
5. Michael Schumacher Mercedes GP 1,1 sek. 3,5 sek. 1
6. Rubens Barrichello Williams 0,8 sek. 4,4 sek. 1
7. Vitaly Petrov Renault 1,6 sek. 6,1 sek. 1
8. Nico Hülkenberg Williams 1,0 sek. 7,1 sek. 1
9. Robert Kubica Renault 1,0 sek. 8,1 sek. 1
10. Kamui Kobayashi Sauber 1,1 sek. 9,3 sek. 1
11. Vitantonio Liuzzi Force India 1,2 sek. 10,6 sek. 1
12. Jenson Button McLaren 1,3 sek. 12,0 sek. 1
13. Nick Heidfeld BMW Sauber 1,2 sek. 13,2 sek. 1
14. Adrian Sutil Force India 0,5 sek. 13,8 sek. 1
15. Jaime Alguersuari Toro Rosso 2,2 sek. 16,0 sek. 1
16. Bruno Senna Hispania Racing 13,5 sek. 29,5 sek. 2
17. Heikki Kovalainen Lotus 11,5 sek. 41,1 sek. 1
18. Sakon Yamamoto Super Aguri 56,9 sek. 98,1 sek. 1
Udgåede kørere
  Timo Glock Virgin Racing   +2 omg. 1
  Sébastien Buemi Toro Rosso   +3 omg. 1
  Lucas di Grassi Virgin Racing   +8 omg. 3
  Jarno Trulli Lotus   +8 omg. 3
  Mark Webber Red Bull   +15 omg.  
  Nico Rosberg Mercedes GP   +15 omg.  

Stillingen ved runde 33


34/55
Safety Car kommer af banen. Lewis Hamilton kører et snut af banen.

36/55
Fernando Alonso sætter bedste tid 1:52.445.

38/55
Sebastian Vettel sætter bedste tid 1.50.852.

39/55
Lewis Hamilton sætter bedste tid 1:50.710.

40/55
Felipe Massa sætter bedste tid 1:50.673. Vitaly Petrov ryger af banen og smadrer raceren imod dækbarrieren. Han stiger selv ud af bilen.

42/55
Fernando Alonso sætter bedste tid 1.50.257.

45/55
Fernando Alonso kommer forbi Sebastian Vettel og det samme gør Lewis Hamilton. Motoren eksploderer nu på Sebastian Vettels bil og han udgår. Fernando Alonso fører nu løbet foran Lewis Hamilton, Felipe Massa, Michael Schumacher og Rubens Barrichello.

47/55
Adrian Sutil forsøger at kommer Kamui Kobayashi på indersiden, men de ender med at støde sammen. Adrian Sutil udgår.

55/55
Løbet er slut og blev vundet af Fernando Alonso foran Lewis Hamilton, Felipe Massa, Michael Schumacher og Robert Kubica.

Næste løb er om 14 dage og bliver Brasilien Grand Prix på Interlagos.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Koreas GP - Kvalifikationen: Vettel på pole Sutil og Buemi straffet »