Sergio Perez bliver ny kører hos Sauber Motorsport, når den unge mexicanske kører skal køre ved siden af Kamui Kobayashi til næste år. De får også en partner i verdens rigeste mand, Carlos Slim, der lader sit teleselskab stå som hovedsponsor på C30-bilerne.
Sergio Perez’ vej til Formel 1 er lidt af en drømmehistorie. Han er opvokset i de europæiske juniorklasser, deltaget i den nedlagte A1GP-klasse, tog med sin sejr i GP2 Asia-klassen rekorden som yngste vinder (18 år) og bliver runner-up i dette års GP2-mesterskab.
Sergio er også en del af Escuderia Telmex, der er et mexicansk udviklingsprogram a la Red Bull Juniorprogrammet.
Sergio Perez vandt sprintløbet i Tyskland
Copyright Michael Ewert
Peter Sauber udtaler:
”Sergio har været i en stigende udvikling de sidste par år. Han demonstrerede sin fightervilje igennem sæsonen, og beviste at han er klar til at tage springet til Formel 1. Jeg ser frem til at arbejde med ham, og er ikke i tvivl om, at i Sergio Perez og Kamui Kobayashi, vil vi få et stærkt kørerlineup.”
Sergio Perez:
”Formel 1 er drømmen for alle unge racerkørere. Og nu er drømmen i gang med at gå i opfyldelse for mig. Jeg er godt klar over, at det bliver en stor udfordring og ansvar, og jeg er klar til at acceptere dette og er stolt over at repræsentere mit land i den stærkeste kategori indenfor motorsport.”
GP2-mesteren 2010 og runner-up
Copyright GP2 Media
”Jeg vil gerne takke Peter Sauber for den tillid han viser mig, og jeg vil gøre alt for at få det meste ud af denne vidunderlige mulighed.”
For uger tilbage offentliggjorde Sauber, at de har forfremmet udviklingskøreren, ligeledes mexicanske Esteban Gutierrez der på Monza vandt GP3-mesterskabet, som test- og reservekører i 2011.
Esteban Gutierrez bliver test- og reservekører for Sauber i 2011.
Copyright GP3 Media
Sauber udviklingskører og GP3-mester med Peter Sauber
Copyright Sauber Motorsport