Canadas GP – Dagen Derpå

Gårsdagens løb på den canadiske Gilles Villeneuve-bane bød på årets måske bedste grand prix. Lewis Hamilton tog sejren, men hvor var Red Bull-kørerne på podiet. Velkommen til Dagen Derpå.

Lewis Hamilton tager sejren . Copyright Bridgestone Motorsportmedia

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/6 2010 klokken 20:06

Vi skal tilbage til årets første grand prix i Bahrain før vi sidste gang oplevede et podie uden bare en enkelt Red Bull-kører på podiet. Den gang var det to Ferrarier foran en McLaren. Igår var det en Ferrari efter to McLaren-racere. Noget var helt anderledes.

Det store drama i Tyrkiet var først de to Red Bull-køreres sammenstød, og det lidt mindre den hårde kamp imellem de to McLaren-kørere, der endte med at tage plads et og to på podiet. I denne weekend var der også drama, men det opstod på et lidt andet tidspunkt.

Top 3 i kvalifikationen
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Lewis Hamilton
Copyright McLaren


Starten på løbet
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Kvalifikationen sluttede med dagens hurtigste mand, parkerende midt på banen for at gemme det brændstof, som FIA skal bruge. Lewis Hamilton hed manden, og bare navnet skaber store diskussioner. For var det snyd eller et tilfælde, at McLaren-køreren måtte stoppe ude på banen.

FIA’s stewards valgte at taksere det til en bøde på $10.000 for at bryde reglen, der siger at slow down-omgangen skal køres indenfor en vis tidsgrænse. Holdningen på nettet og blandt flere teammedarbejdere var, at det skulle takseres til en straf, da de opfattede det som snyd. Du, kære læser, har garanteret også din mening omkring episoden.

Turen tilbage til Canada var ellers noget af en succes. Fuldt hus lød det fra arrangørerne, og på tv-billederne, så der heller ikke ud til at være mange tomme sæder. Canadierne elsker deres Formel 1-løb, og banen er da også en udfordring af de store.

Og så var Massas og Liuzzis løb ødelagt
Copyright Force India


Trængsel i løbet
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Bruno Senna
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Langsiderne minder om Monza og den midterste del ligner mere en regulær gadebane. To forskellige opsætninger, der dog ligger mere til den lavere downforce-opsætning end en medium, og det kunne ses på topfarten, der for de fleste lå over 315 km/t, enkelte over 320 km/t.

Noget der kendetegner banen er et hårdt slid på bremserne. Bremsekølingen skal være i orden, og den skal samtidig leve op til reglementet. Det kan Williams snakke med om, da de i 2004 fik diskvalificeret begge deres biler for brud på reglementet.

I går var der dog ingen problemer, men i stedet gav sidste chikane igen anledning til spekulation om snyd. For det er muligt at køre ustraffet hen over den, og på den måde skyde genvej, og det så vi flere gange i går. Ustraffet for alles vedkommende for ingen kørere fik en straf for at bruge genvejen, og en af de kørere, der hentede en del meter ind på den konto var Mark Webber.

Kampen om sejren
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Fernando Alonso nåede også at føre
Copyright Ferrari Media


Podiet på Canadas GP 2010
Copyright Ferrari Media


Den kendte Champions-wall havde ikke mange besøg denne weekend, men Kamui Kobayashi nåede da at ramme den i starten af løbet inden han udgik fra løbet. For Sauber Motorsports vedkommende, så var det på ny en katastrofeweekend, hvor Pedro de la Rosa også udgik, han dog med Ferrari motorproblemer.

Dem havde Ferrari dog ikke, og specielt Fernando Alonso var tændt, da starten gik i går. Et hurtigt pitstop gjorde, at Alonso kunne overhale Lewis Hamilton inde i pitten. En tæt duel med 100 km/t , der kunne være gået grueligt galt, men Lewis tænkte sandsynlig på det sidste løb i Canada tilbage i 2008, da han kørte op i Kimi Räikkönen i pitten.

Imens vi endnu venter på at finde ud af, hvilket dækfirma, der skal levere gummi til de 26 kørere i 2011, så var det også dækkene, der spillede hovedrollen igår. De bløde dæk blev hurtigt slidt ned, og de hårde dæk var ikke så hårde, at de kunne holde distancen. Derfor havde alle gennemførende kørere mindst to pit stops i løbet.
Schumi kæmper mod sin tidligere protege
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Pedro de la Rosa
Copyright Sauber Motorsport


Robert Kubica
Copyright Renault F1


Det skabte spænding igennem hele løbet, men der var også masser af nærkampe i løbet. Felipe Massa havde et miserabelt løb, der sluttede med at han kørte for hurtigt i pitten. Allerede i starten ramlede han sammen med Vitantonio Liuzzis Force India, og her efter gik det ned af bakke. En kontrovers med Michael Schumacher nåede han også. Den gamle mester havde dog også sit elendige løb, der bød på sammenstød og punkteringer.

Red Bull fik også problemer, og Sebastian Vettel døjede med gearkasseproblemer i løbet. Mark Webber fik allerede inden løbet udskiftet sin gearkasse, og dermed blev anden startplacering vekslet til en syvende startposition.

Det for Red Bull skuffende resultat kombineret med McLarens anden 1-2 sejr i træk har flyttet rundt i mesterskabsstillingen. Nu fører Lewis Hamilton kørernes mesterskab, imens McLaren med sejre i 4 af årets otte kørte løb, har snuppet føringen i konstruktørernes mesterskab.

Et kig mod hårnålen
Copyright Virgin Racing


Heikki Kovalainen gjorde det flot
Copyright Lotus Racing


Kamui Kobayashi ramte Champions-muren
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Årets måske bedste løb er kørt, og om to uger går det løs i Valencia. Her har vi Michael K. Christensen til start for MW Ardens GP3-team, og ligesom Mark Webber har haft et par dårlige løb, ligeså har Michael. Han glæder sig dog til banen, som han har gode resultater på fra Formel BMW.

Rubens Barrichello startede sidste år sit seriøse titelangreb på VM på denne bane, da han tog sin første sejr siden 2004 på banen. I år kører han for Williams, og imens McLaren håber på at gå en placering bedre end sidste år, så ser det mørkere ud for brasilianeren.

Williams er efter en rimelig start på sæsonen rykket tilbage i hierarkiet, og nu truer flere af de ’ringere’ hold med at gå forbi det tidligere engelske mesterhold. Hverken Barrichello eller GP2-mesteren Nico Hülkenberg leverer de resultater, som man havde forventet.

Rubens Barrichello i den triste ende af feltet
Copyright LAT/Williams F1


Felipe Massa, Laurence Stroll, Fernando Alonso
Copyright Ferrari Media


Virgins LG-piger har indtaget kommandostanden
Copyright Virgin Racing


Ferrari brugte dagene op til den canadiske grand prix-weekend til at annoncere nyeste medlem af Ferrari Driver Academy. Den kun 11-årige gokartkører fra Canada, Laurence Stroll, har imponeret Ferrari så meget, at de har taget ham under deres beskyttende og uddannende vinger.

Verdensmesterskabet i fodbold satte også sit præg på weekenden. McLaren, og sandsynligvis flere andre engelske teams, udsatte nogle af deres pligter lørdag aften, så de kunne se England spille 1-1 mod USA.

Søndag spillede Tyskland fodbold mod Australien, og her har de tyske kørere nok nydt at se Lucas Podolski, Miroslav Klose og co. vinde 4-0 over Australien, hvilket hos Red Bull Racing giver Sebastien Vettel håneretten de næste par dage over Mark Webber og reservekører Daniel Ricciardo.

Adrian Sutil, Nico Rosberg og Michael Schumacher
Copyright Force India


Timo Glock, Nico Hülkenberg og Sebastian Vettel
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Virgins nye pitcrew
Copyright Virgin Racing


Jeg slutter denne Dagen Derpå med min egen subjektive Hot og Not-liste.

De tre Hotte
1. Canada og Gilles Villeneueve er tilbage i Formel 1
2. Et spændende løb med Fernando Alonso tilbage i den angribende rolle
3. Mesterskabskampen er i fuld gang, og det giver underholdende løb

Alonso og Massa
Copyright Ferrari Media


Nico Hülkenberg
Copyright Williams F1


Lucas di Grassi
Copyright Virgin Racing


De tre Notte
1. Har Red Bull Racing spændt elastikken for stramt, så gearkassen ikke kan følge med?
2. Nico Hülkenberg lever stadig ikke op til mine forventninger
3. Vi må vente til foreløbig 2012 med at få Formel 1 i højdefinition
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa idømt 20 sekunders tidsstraf Advarsel til Buemi »