Bøde til McLaren efter kvalifikationen

Lewis Hamilton tog i går en sensationel pole position, da han på sidste omgang brød Red Bulls pole position-række i årets VM. Efterfølgende stoppede han på banen, da bilen ellers ville være for let til den efterfølgende kontrol.

Lewis Hamilton tog pole position . Copyright McLaren

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/6 2010 klokken 11:06

Det så festligt ud, da Lewis Hamilton, efter kvalifikationens ternede flag, nærmest stod op af sin bil, mens den stadig rullede, indtil han til sidst skubbede bilen ind til siden.

En ingeniør havde bedt briten om at stoppe på banen, da der ellers ikke ville være tilstrækkeligt med brændstof i tanken til den efterfølgende kontrol.

Det har nu givet McLaren og Lewis Hamilton en bøde på $10.000 for at have brudt kvalifikationsreglementet.

For år tilbage, efter flere biler kørte meget langsomt på deres slow-downomgang tilbage til pitten, blev det indført, at alle biler skulle returnere til pitten indenfor en vis procentdel af deres tid. Derfor tildeles Lewis Hamilton denne bøde for ikke at leve op til reglementet.

Top 3 i kvalifikationen
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Bøden vækker vrede hos flere teams, der finder det mærkværdigt, at Lewis slipper for sportslig straf, og at de gerne vil betale en lignende bøde for at køre med en omgang brændstof mindre til næste kvalifikation.

Konspiratorisk set er det også nemt at se spøgelser. Red Bulls kvalifikationsdominans var begyndt at kede folk, der ikke følger Formel 1 på samme niveau som mange af os, og derfor var et brud af den interessant. Tilmed til ærkerivalen, der så samtidig lægger op til et rigtig spændende løb.

Omvendt er det klart, at en bil, som ikke lever op til reglementet, selvfølgelig skal have en straf, og her bliver det til en reprimande (som reelt er straffri) og en bøde, som McLaren betaler.

FIA’s kørersteward denne weekend er den tidligere dobbeltverdensmester, Emerson Fittipaldi.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas Grand Prix: Kvalifikation - Hamilton på po Canadas Grand Prix. Løbet Sejr til Hamilton »