Canadas Grand Prix. Løbet Sejr til Hamilton

Årets nok mest underholdende løb i år, med massere af overhalinger og spænding, blev vundet af McLaren og Lewis Hamilton, mens Jenson Button i den anden McLaren blev nummer 2. Alonso i Ferrari blev nummer tre.

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/6 2010 klokken 18:06

Så skel der køres løb i Canada og Hamilton starter på pole. Kan han holde starten, eller rykker Vettel forbi. Hvad med Alonso? Der er lagt op til et super spændende løb, hvor dækvalget kan blive afgørende.

Lamperne tændes. Og slukkes hurtigt.
Sammenstød i første sving. Liuzzi snurrer rundt. Schumacher rykker helt op på 8 pladsen.
Kobayashi ryger i vægen og er ude, men kører videre på tre hjul, så vi undgår sikkerhedsbilen.

Webber presser hårdt for at komme forbi Button, mens Massa rykker i pit, efter kontakten med Liuzzi.

Webber på siden af Button, men han kommer ikke forbi. Kubica ligger lige i hælene af Webber og håber på fejl af de to foran.

I den langsomme gengivelse af staten, ser vi at Petrov ryger på tværs af feltet under starten. Utroligt nok, slipper han fra uheldet, uden større problemer.

Webber forbi Button. Webber rykker hurtigt fra Button. Kubica presser Button hårdt, der ser ud til at kæmpe hårdt med de bløde dæk.

Schumacher er nu oppe bag Kubica.
Vettel presser Hamilton hårdt.

Button skifter dæk. De bløde dæk, ser ud til at være et skidt valg.

Hamilton pitter, det samme gør Alonso.
Ferrari er hurtigst og de to kører ud af pitten side om side. Alonso vinder den duel. Det ser skidt ud for Hamilton.

Red Bull er nu 1 og 2, med Vettel forrest.

10 omgange er tilbagelagt af dette 70 omgange lange løb, og det er super underholdende. Massere af overhalinger, sammenstød og udfordringer for holdene. Helt uden regn.

Nu lader det til, at også dem med hårde dæk har problemer med dækkene. De to førende Red Bull racere taber tid.
Kubica har også skiftet dæk allerede, selvom han var på de hårde.

Efter 12 omgange, skifter Schumacher dæk. Også han startede på de hårde. Tæt duel med Schumachr, efter udgangen af pitten, hvor Kubica ville forbi. Schumacher vinder den duel.

Webber skifter efter 13 omgange og kommer ud efter Button. Vettel ind efter 14 omgange.

Det tyder på, at hårde dæk, måske ikke var så meget bedre!

Buemi fører løbet, mens Alonso og Hamilton kæmper vildt. Hamilton rykker forbi Alonso, mens Buemi går i pit, hvilket betyder at Hamilton igen er i front.
Det er da helt fantastisk som der bliver kørt race i dag.

Rosberg hurtigste omgang på omgang 18.

Selvom Hamilton rykkede fint forbi Alonso, lader det ikke til, at briten er væsentligt hurtigere end spanieren i Ferrari. Alonso hænger på.

Jenson Button følger også rimeligt godt med, på tredjepladsen. Der er lige omkring 3 sekunder ned til Vettel på 4. pladsen.

Michael Schumacher, har måtte foretage et ekstra dækskifte, efter han måtte ind over græsset under kampen med Kubica.

Over team radioen til Alonso, hører vi, at de mener de står stærkt i forhold til Red Bull og især Vettel, der på dette tidspunkt kører med de bløde dæk.

Her 24 omgange inde i løbet, er løbet blevet en anelse mere statisk.
Dog ser vi nu nærkamp mellem Sutil og Kubica. Kubica holder Renaulten i front, men Sutils Force India ser markant hurtigere ud, så det er nok kun et spørgsmål om tid.

Alonso presser Hamilton og er på siden af ham. Hamilton vælger dog at gå i pit efter frisk gummi.

Vettel skifter også dæk.

Der bliver brugt mange dæk i denne weekend.

Sutil ind i pit, med en punktering.

Alonso ind fra front. Hamilton er igen foran Alonso.

Webber fører løbet efter 30 omgange, men er et pitstop efter Hamilton og Alonso, der på dette tidspunkt må anses som de førende.

Vettel har lukket hullet op til Button og presser på. Button snakker lige med pitten om det, hvilket ikke var så opmuntrende for verdensmesteren.

Webber forbliver ude og forbliver hurtig, hvilket kan give ham længere tid ude og dermed kortere tid på de bløde dæk. Er løbet ved at falde ud til australierens fordel?

Vettel får at vide fra pitten, at han skal presse på, for at komme forbi Button. Han er nu ved at være tæt nok på at begynde at presse briten.

Hurtigste omgang til Massa på omgang 35.

Red Bull fortæller Webber over radioen, at han bare skal blive ved med at gøre det han gør. Super godt kørt Mark!

Massa presser på, for at komme forbi de to Force India racere, men det ser ikke let ud.

Webber har nu problemer med dækkene, holder det alligevel ikke?

Vettel med hurtigste omgang på omgang 40.

Massa i overhalingsforsøg på Liuzzi.
Massa i pit.

Webber bliver ude. Han trækker dem til det yderste, så han kun skal ind en gang mere.
Nær billeder af Webbers dæk, viser at de er ved at være nede.

Alonso med hurtigste omgang på omgang 44.

Skal Alonso sikre Ferrari sejren? Hamilton virker stærk, men spanieren virker endnu stærkere. Der bliver spænding lige til det sidste.

Webber forbliver ude på banen.

Trulli parkere Lotusen med tydeligt overophedede bremser. Italieneren er meget oprørt over det.

Så er Webber indhentet af Hamilton. McLaren raceren er markant hurtigere, men det er Ferrarien med Alonso, der ligger lige i slipvinden af Hamilton.

Hamilton overhaler Webber, med 20 omgange tilbage. Alonso ligger nu pres på Webber.

Webber i pit med 19 omgange tilbage. Han skal ud på de bløde. Det bliver spændende.

Massa kæmper fortsat nede midt i feltet. At komme forbi Sutil, som han nu kæmper med, lader ikke til at være let.

Hamilton trækker fra i front. Har Alonso problemer med dækkene?

Massa er tydeligt hurtigere end Sutil, menhar enormt svært ved at komme forbi.
Så lykkedes det. Massa forbi Sutil på omgang 54. Ros fra pitten over radioen.

Button lukker hullet op til Alonso, samtidig med at Alonso nærmer sig Hamilton.
Button forbi Alonso.

Vettel er kommet tæt på Alonso. Skal han tage den sidste podieplads fra Spanieren?

Mark Webber har nu fået gang i raceren. Han er nu næsten et sekund hurtigere end Hamilton pr. omgang. Der er dog lang vej op til fronten, men det er ikke umuligt, hvis han kan holde det høje tempo. Dog er der lige et par andre biler mellem ham og Hamilton.

Schumacher mister fart. Er hans dæk også ved at være nede?

Buemi overhaler Schumacher.
Button er næsten oppe hos Hamilton.

Hurtigste omgang til Hamilton på omgang 61.

Hurtigste omgang til Kubica på omgang 62.

Hamilton viser, at han er kørende, hvilket pitte roser ham for.

Massa har indhentet Schumacher. Massa forsøger sig men bliver afvist af den gamle. Der var kontakt og Massa skal have endnu en ny frontvinge.

Med 5 omgange igen, får Massa en ny frontvinge og ryger igen ud af pointene.

Vettel spurgte om, han ikke lige skulle sætte hurtigste omgang, men fik en nedslående besked retur, da han fik at vide, at han skulle sparer på bilen, som angiveligt har et problem.

Webber nærmer sig Vettel.

Alonso er oppe bag Button igen. Med 2 omgange tilbage, skal det lykkes for Alonso at komme forbi?

Liuzzi har indhentet Schumacher og kæmper nu med tyskeren om 9. pladsen. Schumacher har tydeligt problemer med dækkene.

Sidste omgang. Hamilton holder fronten og Alonso har sluppet Button.
Vettel holder 4. pladsen og Webber kommer ind, lige efter.

Liuzzi og Sutil kommer begge forbi Schumacher, der hermed røg ud af pointene.

Hamilton fører nu kampen om VM.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bøde til McLaren efter kvalifikationen Massa idømt 20 sekunders tidsstraf »