Renault vil overgå Mercedes

På trods af de otte point Kubica scorede for Renault forlod de Istanbul Park skuffede. Petrov lå til point indtil en punktering satte en stopper for det, mens Kubica lå fanget bag de to Mercedes racere.

Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 1/6 2010 klokken 17:06

På trods af R30erens gode tempo i løbet på Istanbul Park i Tyrkiet, opnåede Renault ikke de resultater de mente de havde kunnet.

Petrov måtte se sig selv i pit 2 gange i løbet på grund af en punktering, der kostede ham point og endte med en slutplacering på plads 15. Det lyder måske ikke helt så skuffende taget i betragtning, at det er hans rookie sæson, men han var manden, der kørte hurtigste omgang i tiden 1:29.165 hvilket bevidner om bilens gode tempo i løbet.

Robert Kubica

Målet er nu for Renault at være hurtigere end Mercedes hurtigst muligt. Alan Permane, Chefingeniør hos Renault er overbevist om, at holdet kan forbedre deres indsats i kvalifikationen og med kommende opdateringer til løbet i Canada er han overbevist om det er muligt.

Han siger yderligere, at Robert Kubica havde et godt løb, men nævner at det første stint har stor betydning for løbet, så de håbede at Kubica ville komme forbi Rosberg ved pitstoppene, men uheldigvis var Mercedes en anelse hurtigere og fik ham ud foran Kubica.

Robert Kubica følte at Rosberg holdte ham en anelse tilbage, og at han kunne have kørt en betydelig del hurtigere, så Alan Permane mener det er op til Renault at gøre et bedre arbejde under kvalifikationen, så de kan komme foran Mercedes og vise bilens fulde potentiale.

Vitaly Petrov

Yderligere siger han om Petrovs indsats under løbet: "Han gjorde et fantastisk arbejde, og det var virkelig en skam at se ham få en punktering under hans kamp med Alonso, for han fortjente virkeligt point efter en så stærk indsats. Det er fair at sige, at de sidste få løb har været hårde for ham med nogle uheld der har gjort det sværere for ham, så at have en weekend hvor alting fungerede ville have gjort ham en verden til forskel."

"At se ham kæmpe med Ferrarierne og holde Fernando Alonso i skak det meste af tiden var godtog burde give ham endnu et selvtillidsboost. Det var uden tvivl hans bedste løbsweekend denne sæson og forhåbentligt kan han fortsætte hvor vi slap i Canada."
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren på niveau med Red Bull Racing? Ferrari problemer gavner Lotus »