Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 29/5 2010 klokken 11:05
3. frie træning har vist, at ind til flere hold har fået gjort noget ved manglen på fart i deres biler. I de første to træninger var hurtigste tid meget hurtigere end feltets generelle tider.
Nu skal man helt ned på plads 10 for at finde den første kører, der kørte mere end et sekund langsommere end dagens nr. 1.
Første kører mere end to sekunder langsommere er helt nede på plads 16, så kørerne er kommet hinanden nærmere tidsmæssigt op til kvalifikationen.
Det blev lidt en blandet landhandel med fordelingen af de første pladser forstået på den måde, at intet hold dominerede ved at få to biler efter hinanden på de hurtigste tider.
Hurtigste mand blev som tidligere nævnt Sebastian Vettel i tiden 1:27.086, der er over et sekund hurtigere end gårsdagens hurtigste tid.
Efter ham finder vi Nico Rosberg knap 3 hundrededele langsommere.
Tredjepladsen går til Lewis Hamilton og efter ham er Mark Webber, hele 5 hundrededele efter holdkammerat og træningens hurtigste, Sebastian Vettel.
Renault ser ud til at have fundet noget fart i bilen og Robert Kubica formår at placere sig efter Mark Webber og før Ferraris Fernando Alonso.
Michael Schumacher, Jenson Button og Felipe Massa har alle noget arbejde at gøre op til kvalifikationen i forhold til deres holdkammerater, der alle formåede at placere sig betydeligt længere oppe i tabellen.
Vitaly Petrov formår at holde sig i top 10 i den anden Renault, en flot placering taget det meste af feltet i betragtning, når det jo er mandens første år.
Sebastien Buemi og Jaime Alguersuari lægger sig på hver sin side af Pedro De La Rosa, der nu endelig fik givet Kobayashi baghjul. De befinder sig på henholdsvis plads 11, 12, 13 og Kobayashi på plads 14.
Nico Hülkenberg indtager plads 15 og overgår endnu en gang den meget erfarne holdkammerat Rubens Barrichello. Imellem de to Williams racere sneg Vitantonio Liuzzi sig ind i hans Force India.
Dernæst kommer Lotus, uden den store overraskelse, så Virgin og dernæst Hispania Racing, alle sammen parvist.
Dagens nummer chok blev Adrian Sutil, der ikke formåede at sætte nogen tid og kun blev noteret for en enkelt omgang.