Tyrkiets Grand Prix: Vejret

I løbet af ganske kort tid bliver løbsweekenden i Tyrkiet skudt i gang. Om tilskuertallet vil floppe ligesom sidste år kommer næppe til at afhænge af vejret. Alle dage byder på tørvejr.

Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 27/5 2010 klokken 00:05

Man var sidste år nødt til at camouflere de tomme tribunepladser så det ikke fremgik så tydeligt, at der kun var ankommet et relativt lille tilskuertal.
Om det bliver scenariet i år vil næppe blive vejrets skyld, da der er lovet tørvejr alle dage.

Fredag
Første og anden frie træning vil forløbe under solrige samt tøre forhold. Højeste dagtemperatur vil være 27 grader mens laveste nattetemperatur er 20 grader. Svag vind fra sydvest.
Vejrforholdene byder på rig mulighed for at forberede sig til kvalifikationen.

Lørdag
Dagen hvor tredje frie træning og kvalifikationen løber af staben gentager vejrsuccesen fra fredag. Højeste dagtemperatur kommer til at ligge på 27 grader og laveste nattetemperatur på 18 grader. Vinden, der stadig er svag, er dog vendt og kommer nu fra nord. Alt i alt vil vejret byde på rige muligheder for at sætte gode tider på banen under kvalifikationen.

Søndag
Løbsdagen, der for de fleste er den mest interessante ligner meget både fredag og lørdag idet dagen byder på solrige forhold med en højeste dagtemperatur på 26 grader og laveste nattetemperatur på 17 grader. Vinden har flyttet sig til nordøst, men vil fortsat være svag.
Hvor spændende et løb det vil betyde må vi vente med at se til på søndag, men som tilskuer må man være tilfreds med de forhold man skal befinde sig i, så for Tyrkiets Grand Prix må man håbe på et større tilskuertal denne weekend.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« HRT og Dallara skilles Ferraris 800. Grand Prix »