Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/5 2010 klokken 12:05
Endnu en dag med tørvejr, men en meget kold bane. Asfalten hørte vi, var helt nede på 13 grader, hvilket betyder det kræver hårdt arbejde, at få varme nok i dækkene.
Den spanske sol skal vi heller ikke forvente den store hjælp fra, da den er gemt bag et lag skyer. Luften varmer heller ikke rigtigt noget op med sine 17 grader.
Træningen starter derfor også meget roligt, da de fleste hold ikke mener de kan få meget ud af denne kolde træning.
20 minutter inde i træningen, går det først galt for Kobayashi, der rammer en våd kerb, og derefter for Petrov, der rammer det vand, som Kobayashi fik ud på banen, hvilket sender russeren voldsomt af banen og efterlader mekanikerne med et stort stykke arbejde, inden eftermiddagens kvalifikation.
Petrovs afkørsel giver os rødt flag da banens marskaller må ud med kosten, for at fjerne det stående vand under broen. Renaulten er hurtigt væk.
Små 10 minutter røg der af træningen, inden der igen blev åbnet op. Så med en halv time tilbage, skal der nu testes igennem, selvom banen ikke er så varm endnu, som de fleste havde håbet på.
På dette tidspunkt, topper Kobayashi tidstabellen, foran Michael Schumacher, der var i gang med at sætte en supertid, da det røde flag kom ud.
Lewis Hamilton sætter lidt mere skik på tingene, ved at sætte en tid, der er næsten 8 tiendedele sekund hurtigere end den hidtil hurtigste.
Sebastian Vettel vil også lege med, dog nøjes han i første omgang med, at sætte sig på næst hurtigste omgangstid.
Webber gør det Vettel forsøgte og beviser hermed, at Red Bull er i storform. De er dog langt efter de tider, der blev sat i går, under anden træning.
Med 20 minutter tilbage, har Red Bull sat sig på de to hurtigste tider. Den racer virker til at være i en klasse for sig selv.
Ferrari, der på dette tidspunkt ligger 5 og 6, med Alonso forrest af de to, ser ud til at have store udfordringer med bilen. Selvom de ligger relativt godt til, ser bilerne meget urolige ud, hvilket ikke er særligt lovende for deres weekend.
Et kvarter tilbage. Webber er fortsat i front, med Vettel lige i hælene, mens Hamilton og Button følger på de næste pladser.
Michael Schumacher viser igen, at han er ved at finde formen. Han sætter endnu engang tredje bedste tid. Mens det ser ud til, at den nye Mercedes virker for Schumacher, ser det anderledes ud for Rosberg, der ikke rammer banen lige så godt som den gamle mester.
Man kan ikke lade være med, at tænke på gamle dage, hvor Minardi lå og kæmpede mod overmagten, med en utroligt ringe bil, når man ser på HST raceren, der har en bemaling der minder meget om de gamle Minardi bemaling.
McLaren er hurtige på den første del af banen, men de kan slet ikke følge Red Bull i den sidste del.
Med 5 minutter tilbage, parkere Sutil sin Force India racer. Det ligner en oversatsning i forhold til lille brændstofmængde.
Vette sætter en suverænt hurtigste tid, med lidt over to minutter tilbage. 7 tiendedele er han hurtigere end Webber. Fantastisk arbejde.
Træningen er ovre. Red Bull er i særklasse. McLaren kom med frem, mens Schumacher røg ned som nummer 5. Dog ser det ud til, at den gamle tysker, har et langt stærkere kort på hånden, end det vi har set tidligere i år. Skal det blive en ny Pole til Schumacher? Det kan på ingen måde udelukkes.
Snart er der kvalifikation, som BMF1 dækker live!