Spaniens Grand Prix: 1 frie træning: McLaren i front

Lewis Hamilton var hurtigste mand under formiddagens første frie træning forud for Spaniens Formel 1 Grand Prix, der bryder tre ugers tavshed fra Formel 1-cirkusset. Holdkammerat Jenson Button, fulgte lige i hælene.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/5 2010 klokken 17:05

En let overskyet bane var hvad der bød Formel 1-kørerne velkommen tilbage til Europa, da første træning her til formiddag, blev afviklet i Spanien. Regnen der var faldet over natten, var fordampet.

Mercedes stiller op med deres re-designede racer, der er længere og har fået en bedre vægtfordeling, til fordel for trykket på de trækkende baghjul. Det bliver spændende at se, hen over weekenden, om det hjælper Schumacher eller Rosberg mest.

Andre nye ting, vi får at se her er en re-designet Sebastian Vettel, der har fået sat den uregerlige hårdmanke i nye folder.

Den kolde bane, giver en del kørere visse udfordringer, men det virker som om, at der bare skal køres lidt rust af bremserne og varme i dækkene. Typisk for disse træninger lader topholdene ikke til at have travlt med det arbejde.

Ferrari er ude med deres nye F-Duct system, som vi kan høre at Massa får vejledning i at betjene, over radioen. Spændende at se, om det er der der skal til, for at Ferrari for alvor, kan rykke helt frem i den forreste række.

Af andre nyheder kan vi nævne, at Sauber omsider har fået et sponsormærke på deres racer. Burger King har valgt at gribe til foret, for at få lidt ekstra opmærksomhed. Godt for Sauber, der lader til at have behov for lidt ekstra penge.

Lidt over halvvejs inde i træningen er der noget der tyder på, at Schumacher finder sig godt til rette i den nye Mercedes, da han sætter hidtil hurtigste omgang foran Button og Hamilton.

Hos Ferrari ser det mindre godt ud, eftersom de på dette tidspunkt er over et sekund langsommere end de hurtigste.

Begge Williams biler lader til at have problemer. Hülkenberg er stoppet på banen, mens Barrichello holder i garagen med blotlagt motor. Skidt start på weekenden for de to.

Ferrari slutter denne første træning af med at teste uden F-Duct. Det er ikke så godt for det stolte italienske hold.

Lewis Hamilton slutter i front efter han satte den bedste tid med over en halv time tilbage. Lidt anderledes end vi er vant til.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:21.134 + 0.000 21
2. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:21.672 + 0.538 14
3. Michael Schumacher Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:21.716 + 0.582 12
4. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:22.011 + 0.877 27
5. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:22.026 + 0.892 22
6. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:22.070 + 0.936 19
8. Fernando Alonso Scuderia Ferrari
P
1:22.258 + 1.124 19
12. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:22.975 + 1.841 22
16. Rubens Barrichello Williams Racing
P
1:23.312 + 2.178 22
17. Nico Hülkenberg Williams Racing
P
1:23.471 + 2.337 20
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari dropper stregkoden Spaniens Grand Prix: 2 frie træning. Red Bull i fr »