Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/5 2010 klokken 17:05
Da anden træning bliver givet fri, er det Sauber der rykker først ud, for at give deres nye sponsor, Burger King, maksimal opmærksomhed.
Burger King-mærket, får også sin nye F-Duct luftkanal til at træde frem. Spændende om Sauber har mere held med deres system, end det lader til at Ferrari har.
Allerede 11 minutter inde i denne anden træning, viser Michael Schumacher, at den nye Mercedes passer langt bedre til ham, end den gamle, ved at sætte dagens hurtigste tid.
Hurtigste tid til Schumacher holder dog kun små 5 minutter, inden Mark Webber sætter sig på bedste tid, i Red Bull-raceren. Button forsøgte også, men havde ikke det der skulle til.
Felipe Massa prøver at køre med F-Duct igen, for at se om det går bedre denne gang. Det lader ikke til at være tilfældet.
Efter 20 minutter rykker Hamilton, med det yderste af Bridgestone dækkene, lige forbi Schumacher, med 17 tusindedele sekund. Han kommer dog ikke forbi Webber.
Hulkenbergs kedelige start på dagen, hvor han fik motorproblemer ude på banen, bliver værre efter 22 minutter, hvor han kører voldsomt af med Williams raceren, hvilket naturligvis udløser rødt flag. Hulkenberg slipper dog uden skammer. Det kan man dog ikke sige, at hans bil gjorde.
Det tog lidt over 10 minutter at få ryddet op efter Hulken, der er blevet erklæret OK, efter besøg hos lægen.
Halvvejs inde i træningen rykker Massa frem på gridden, men det er med de bløde dæk og noget der ligner en let racer.
Schumacher er også ude på de bløde dæk, hvilket hurtigt sender ham i front. Men så kommer Vettel også ud med bløde dæk og overtager fronten.
Webber følger trop, så Schumacher igen er nede som nummer tre. Det ser dog lovende ud for Mercedes og især Michael Schumacher.
Hos Ferrari har man igen valgt at køre ud uden F-Duct systemet, hvilket understreger, at det ikke lader til, at have samme positive indvirkning på tiderne, som de havde håbet i Marinello.
Mens Michael Schumacher helt klart må være godt tilfreds med udviklingen, er det mindre godt for Rosberg i den anden Mercedes. Det lader til, at hans kørestil ikke er så glad for de nye tiltag, som den 7-dobbelte verdensmester.
Mest glade efter dagens anden test må være de to Red Bull-kørere, der slutter markant hurtigere end de øvrige i feltet. Næsten 8 tiendedele er der fra vettel ned til Schumacher.
Red Bull ser flyvende ud.
Formiddagens hurtigste mand, Lewis Hamilton, slutter som nummer 5 i McLaren raceren, lidt over 1,2 sekund efter Vettel.