Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/4 2010 klokken 09:04
De mindre fordæk på 2010-racerne, betyder at der skal være mere tryk på fordækkene end hvad Michael Schumacher var vant til i sammenligning med, da han kørte i Formel 1 sidst. Det mener Ross Brawn er Schumachers problem.
”Vi fokuserer lige nu på fronten af Michaels bil,” kom det fra Brawn. ”Vi skal have fundet frem til en måde, hvorpå vi kan få bilen og hans kørestil til at fungere optimalt sammen.”
Brawn er sikker på, at han kan få bilen til at fungere optimalt i forhold til Michael Schumachers køre stil, mens Schumacher selv må ændre minimalt i måden han køre på.
Imens Mercedes GP er klar til at ændre på bilen for tyskerens skyld, så mener andre, at det er Schumacher der skal ændre sin stil.
”Det mest optimale for holdet og Schumacher ville være, hvis han hurtigst muligt lærer at kører bilerne under de nye regler,” udtalte Niki Lauda. ”At ændre på bilen, for hans skyld, vil kun gøre den langsommere.”
Om det vil virke, burde vil allerede vide efter Spaniens Formel 1 Grand Prix om lidt under to uger.