Ny bil til Schumacher

Michael Schumacher har fået bank i de første fire løb af denne sæson af sin holdkammerat Nico Rosberg. Hvad den præcise årsag er til dette, skal vi lade være usagt, men måske det er noget så fundamentalt, som bilen den er gal med, Schumis bil altså.

Michael Schumacher . Copyright Mercedes GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/4 2010 klokken 20:04

Michael Schumacher har de første fire løb denne sæson kørt i chassis 03, og alle fire løb har han tabt den interne duel til holdkammeraten.

Det får nu Mercedes til at tro, at der er noget galt med Michael Schumachers chassis. Det sagde Norberg Haug til tyske ’Sky’.

Norbert Haug tror ikke på, at den tidligere verdensmester er blevet så rusten af sine tre år væk fra løbssædet, at han har glemt at give den gas på banerne. Derfor vil Mercedes bygge en hel ny bil til den 41-årige kører.

Ærkerivalerne Alonso og Schumacher
Copyright Ferrari Media


Det fortalte Mercedes motorsportschef Norbert Haug til den tyske tv-station ’Sky’:

”Jeg tror vi bliver nødt til at udskifte chassiset til Barcelona. Bare rolig, Michael har ikke glemt, hvordan man kører.”

De dårlige resultater for Schumacher har givet Nico Rosberg førstekørerrollen hos Mercedes. I fansenes og tilhængernes øjne i hvertfald. Selv siger Nico Rosberg:

”Det er helt sikkert ikke korrekt. Det er lige imellem os. Naturligvis er jeg meget, meget glad for den måde det er gået for mig, men vi har begge de samme muligheder.”

Michael Schumacher
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Mange regner med, at hvis Michael Schumacher stadig er ’helt på spanden’ efter løbet i Barcelona, så kan reservekører Nick Heidfeld godt begynde at sætte træningen op på 110%.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel og Hamilton får løftet pegefinger Mikkel Mac på podiet i debuten »