Under dagens begivenhedsrige løb i Kina, så vi Lewis Hamilton og Sebastian Vettel køre side om side ind i pitten, for derefter at køre side om side ud af den igen.
Vettel og Hamilton lå i en tæt kamp på banen, da de åbenbart er blevet kaldt ind samtidig. Da ingen af d’herrer er typen der overgiver sig frivilligt, betød det at kampen fortsatte helt ind til den hvide streg i pitlane. Det endte dog med at Hamilton på en halvflabet måde kom først.
Da de blev frigivet igen, havde Vettel været en antydning hurtigere, og Hamilton havde problemer med hjulspind hen over den malede reklamespærreflade som bilerne skal passere når de forlader deres pit.
Vettel og Hamilton
Dette betød at kamphanerne lå side om side igen, og forblev på denne måde så langt som muligt, indtil Hamilton måtte give plads.
Kørsel på den måde betyder at de kommer til at køre rigeligt tæt på mandskab og udstyr i de øvrige pitgarager, hvilket har fået FIA til at give en løftet pegefinger til begge kørerne, om end der ikke vil blive tildelt straf til nogen af dem.
Da begge Ferrarier senere skulle ind til dækskifte, lavede Alonso en manøvre på sin holdkammerat, Felipe Massa, som mindede meget om den Hamilton lavede på Vettel. Flabet, men ikke ulovlig. Dette er der dog ikke noget efterspil på.