Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/3 2010 klokken 11:03
”Hvis jeg skal komme med et godt råd til de nye hold, så er det, at køre så stærkt som de overhovedet kan,” kom det fra David Coulthard i et interview med The Daily Telegraph.
Coulthard er enig med Ferrari om, at håndteringen af de nye hold har været meget kritisabel, samt at det kan gå hen og udvikle sig til at blive meget farligt.
”Inden man stiller til start i Formel 1, er det vigtigt, at man har forberedt sig grundigt. Det er ikke meningen, at man bruger Formel 1-løbene til at blive færdig.”
”Under de sidste tests, har vi set, at Lotus og Virgin har haft meget svært med at følge de øvrige holds hastigheder. Det bliver næppe bedre for HRT, der vil køre for første fang på fredag, når den 1. frie træning starter i Bahrain,” tilføjede skotten.
Ifølge Coulthard tyder det på, at de nye hold ikke aner, hvor farlig sporten virkelig er.
”Det er en meget farlig sport, og at man tilmed siger til et hold, at de bare skal møde op uden træning, er direkte uansvarligt.”
”Bruno Senna og Karun Chandhok skal bare sørge for at køre så hurtigt, som de kan komme af sted med, når de på fredag er på banen med de etablerede hold. Ellers vil der opstå mange farlige situationer, når de kører langsomt i ideallinjen.”
”Måske vil det gå galt alligevel,” sluttede Coulthard, der trods alt, ser frem til at få gang i en ny Formel 1-sæson.