Massa: Nye teams er farlige

I kølvandet på de nye teams entre på Formel 1-scenen, langer Felipe Massa nu ud efter beslutningen om overhovedet at lukke dem ind. De er for langsomme og dermed til skade for sig selv og andre, mener han.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 6/3 2010 klokken 19:03

I et interview i den italienske avis ‘Corriere della Sera’ udtaler Ferraris Felipe Massa, at han langtfra er begejstret for de nye teams, der får debut i den nye sæson.

Massas kritik kommer efter, at Ferraris ledelse tidligere ligeledes har udtrykt officiel kritik af FIA’s godkendelse. Debutanterne er simpelthen for langsomme, mener de.

“Jeg håber ikke, at de bliver til fare,” udtalte Massa til den italienske avis.

Lotus Racing er et af de teams, som halter bagefter. Her er det Fairuz Fauzy. Copyright Lotus Racing.

“Der er seks-syv teams, som ligger et sekund fra hinanden, men disse teams er fire sekunder bagefter. Det er ikke godt for sporten og heller ikke godt for dem.”

“Det er nærmest som at køre i to forskellige serier.”

“De kommer til at lide. Og det gør vi også, når vi har dem foran os under kvalifikationen,” sluttede Massa.

Et blik ned over træningsresultaterne viser et billede af Lotus og Virgin, som har ligget adskillige sekunder bagefter. De mener dog begge, at det nok skal blive bedre.

Det nytilkomne HRT F1 Racing (Hispania Racing Team), som er en videreførelse af det kuldsejlede Campos Meta, ser ikke asfalten før næste weekend i Bahrain.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ulovlig McLaren-vinge? Ferrari udvider akademiet »