Man kunne forestille sig, at Heikki Kovalainen med den viden, at Lotus er et helt nyt hold, kunne have forudset, at Lotus ikke ville blive en ny ’Brawn’-sensation.
Derfor overrasker det lidt, at den tidligere McLaren- og Renaultkører nu sender en bredside af sted efter hans nye arbejdsplads.
Aerodynamikken er det store problem, og forskellen på Lotus og Minardi-raceren, som Heikki Kovalainen testede i 2003 er til at føle på. Selv siger finnen:
”Det er svært (at sammenligne red.) fordi dækkene er så forskellige. Men Lotus mangler nok mere aerodynamisk end Minardi, når man sammenligner dem med topbilerne.”
Lotus T127 mangler meget i forhold til konkurrenterne.
Copyright Lotus Racing
En ting er aerodynamikken, noget andet er vinterforberedelserne. Til den finske avis ’Turus Sanomat’ fortæller Heikki, at han aldrig er begyndt en sæson med så lidt test.
Lotus teamchef Tony Fernandez er dog mere positiv.
”Vi anslår, at vi vil være 3.5 sekunder efter den hurtigste bil (i Bahrain), en forbedring på fem sekunder i forhold til Jerez. Vi henter bid for bid.”