• Forside

CNN debuterer i Formel 1

Lotus Racing har forhandlet en vigtig sponsorkontrakt på plads med et af verdens mest betydningsfulde medier, det amerikanske nyhedsbureau og TV-netværk, CNN International.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/3 2010 klokken 15:03

Det er netop blevet meddelt os i en pressemeddelelse, at CNN International og Lotus Racing har indgået en vigtig sponsoraftale. Aftalen betegnes af begge parter som en del af en langsigtet strategi.

“Kombinationen af to fine ikoner og globale brands passer perfekt med CNN Internationals verdensomspændende rækkevidde og positionering,” udtaler Rani Raas, senior vice president hos CNN International Advertising Sales.

“Dette unikke partnerskab med Lotus binger CNN International ind i en ny marketing-æra og anbringer os foran et verdensomspændende og milliontalligt publikum.”

CNN har indgået et sponsorat med Lotus
Copyright Lotus Racing


Lotus Racings teamchef, Tony Fernandez, har også armene højt hævet over hovedet.

“Vi er meget glade for at byde CNN ind i Lotus Racing-familien. Det er et tegn på den positive effekt, som vi allerede har afstedkommet, at et så prestigebetonet varemærke, kendt af millioner verden over som nyhedsmedie, ønsker et partnerskab med os.”

“Hele teamet og jeg ser frem til at samarbejde med CNN, i nogle spændende kampagner, i de kommende måneder og år.”

CNN’s logo vil være tydelig på Lotus T127-raceren samt, naturligvis, på kørerdragter og al teambeklædning.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER