• Forside

McLaren ødelagde Kovalainens ry

Heikki Kovalainens ry er efter to år hos McLaren blevet skadet. Det siger Heikki Kovalainen, der efter to år uden de store resultater har set sin værdi falde efter tiden hos McLaren. Men det er ikke fair, siger finnen.

Heikki Kovalainen, Lotus løbskører . Copyright Lotus

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 23/1 2010 klokken 11:01

Et godkendt debutår hos Renault, der dog startede svært, samt to år hos McLaren der bød på en heldig sejr, men ikke de store resultater har skadet den tidligere komets ry.

Heikki var fremtidens stjerne, da han tilbage i 2004 besejrede først Michael Schumacher, siden Sebasien Loeb i Race of Champions.

Nu er finnen skiftet til Lotus, og taler nu ud om sin tid hos McLaren. Overfor den britiske avis ’Bild’ siger han:

”Jeg er egentlig ligeglad med, hvad folk mener.”

Heikki Kovalainens ry som løbskører tog skade under de to år hos McLaren.
Copyright McLaren Media


”Jeg mener ikke, at der er nogle områder jeg direkte skal forbedre.”

”Nogle mener, at jeg er en god kvalifikationskører, og ikke så god en kører, men det var kun mens jeg var hos McLaren. Hvis man kigger på min tid hos Renault 2007, så var mine løbspræstationer faktisk rigtig gode.”