• Forside

Haves 100+ millioner, ønsker sæde

Den russiske kører Vitaly Petrov, som blandt andet sættes i forbindelse med Renault, skulle nu komme med et tilbud, som et Formel 1-team vil have svært ved at afslå. En hulens masse sponsorpenge for et sæde i 2010.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 23/1 2010 klokken 11:01

Campos mangler pengene, desperat. Renault kan godt bruge pengene. Det er svært ikke at slå til, hvis det er rigtigt, som det forlyder, at sidste års vicemester i GP2; Vitaly Petrov fra Rusland skulle have mere end 100 millioner klar til en eventuel arbejdsgiver.

Det er den tyske avis ’Bild’, der skriver om det store sponsorbeløb. Det skulle være storbanken Sberbank og Gazprom (som tidligere har sponsoreret Minardi), der skulle stå klar med de mange penge.

Vitaly Petrov på vej mod den første sejr i 2007.
Copyright GP2 Media


Ifølge Willi Weber så er betalingskørere ikke unormalt, men de seneste år er antallet af direkte betalingskørere faldet.

”Kun seks eller syv topkørere tjener rigtig penge, resten har penge med til deres teams. Og alle der starter med at gøre dette kommer til at gøre det resten af karrieren, medmindre han er en helt exceptionel kører.”

Som Michael Schumacher der alligevel havde over en million kroner med til debuten hos Jordan tilbage i Belgien 1991.