• Forside

For sent at skifte til Formel 1

Valentino Rossi har testet en Ferrari F2008 i Barcelona, som en belønning fra Ferraripræsidenten Luca di Montezemolo for at have vundet endnu et verdensmesterskab i den tohjulede pendant til Formel 1. Et seriøst skifte kan det dog ikke blive til.

Valentino Rossi i F2008 . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 23/1 2010 klokken 11:01

Valentino Rossi afviste torsdag overfor den spanske avis ’El Periodico’, at et skifte til Formel 1 kan komme på tale.

Dertil er han nu blevet for gammel, og han er stadig under kontrakt med Yamaha. Dermed vil et skifte tidligst kunne komme i 2011.

Det er dog ikke fordi han på nogen måde er langsom. I F2008 med GP2-slicks kørte han hurtigere end den hurtigste omgang i det spanske Grand Prix sidste år. Ikke dårligt selv om bilen naturligvis ikke er kørt under de samme forudsætninger.

Valentino Rossi i F2008
Copyright Ferrari Media


“Når jeg kan skifte til F1, så vil jeg være for gammel. Der er masser af dygtige kørere der. Jeg har det godt i min verden, hvilket er motorcykler.”

”Dette er kun en afvigelse, lidt sjov, og jeg er taknemmelig for at få denne mulighed. I morgen (fredag) er jeg en MotoGP-kører igen.”

Valentino Rossi i F2008
Copyright Ferrari Media