• Forside

Endnu en Schumi tilbage?

Vi har allerede fået bekræftet, at Michael Schumacher vil være tilbage på Formel 1 gidden i 2010, men vil lillebror Ralf også være blandt de 26 startende Grand Prix kørere? Mere og mere tyder på det.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/12 2009 klokken 12:12

Ralf Schumacher røg ud af Formel 1, samtidig med Michael Schumacher valgte at stoppe. Nu er Michael så tilbage hos Mercedes, det mærke Ralf siden sin Formel 1 exit har kørt for i DTM. Men det er ikke med Ralf i den anden Mercedes, derimod Rosberg.

Det betyder dog ikke, at vi skal udelukke endnu et Schumacher-comeback. Ralf Schumacher har angiveligt allerede fået et konkret tilbud, som han dog har afslået, men nu forlyder det, at han forhandler med Toro Rosso.

Schumacher takkede nej til at køre, da han kun ville køre for et hold, der har en chance for at få point. Men det har Toro Rosso, selvom 2009 ikke var nær så god en sæson for det tidligere Minardi-hold som 2008, hvor Sebastian Vettel vandt Italiens Formel 1-Grand Prix på Monza, i den underlegne Toro Rosso-racer.

Schumacher vil dog hverken af eller bekræfte, at han er ved at forsøge sig med et comeback, men siger dog, at han og Toro Rossos holdchef, Franz Tost er gode venner, hvorfor de jævnligt taler sammen.

Jaime Alguersuari påstår dog, at han allerede har sikret sig sædet ved siden af Sebastian Buemi. Indtil nu, er det dog kun Buemi der er bekræftet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER