Kimi Räikkönen kommer til at tilbringe 2010 udenfor et Formel 1-cockpit. Det citeres Steve Robertson, der er finnens manager, for i den finske avis ’Turun Sanomat’. Han nævner ikke mere om Kimis fremtid end, at den i det mindste i 2010 ikke foregår i Formel 1.
Forhandlingerne mellem Räikkönen-lejren og McLaren er nu brudt sammen. Den tidligere McLaren-kører kan ikke få den løn, han ønsker og derfor tager han nu konsekvensen, der indbringer ham mere i 2010 end et sæde hos McLaren ville gøre.
Kimi Raikkonen ankommer til pitten
Turun Sanomat citerer Steve Robertson:
“Mulighederne for Formel 1 var hos McLaren næste sæson eller ingenting.”
”Kimi og McLaren var ikke i stand til at indgå en aftale, så han vil ikke køre på Formel 1-niveau – i det mindste ikke næste år.”
En god redning for at bevare muligheden for at vende tilbage i 2011, hvis motivationen stadig er der.
“Et sabbatår betyder intet for Kimi. Han er er mere interesseret i at kæmpe om sejre og verdensmesterskabet. F1 vil savne Kimi. Han har arbejdet hårdt gennem hele sommeren – gjort ting i en Ferrari, som kun de bedste kørere er i stand til.”
Kimi Raikkonen under Wroom-arrangementet
Det skulle dog ikke kun handle om kroner og øre, eller i Kimis tilfælde millioner af euro. Det drejer sig også om den personlige frihed udenfor Grand Prix-weekenderne, f.eks. antallet af dage han skal stå til rådighed for sponsorarrangementer, og muligheden for at deltage i f.eks. rallyløb, de to parter ikke har kunne blive enige om.
Vi har før nævnt, at finnens muligheder i 2010 kunne have ligget hos Red Bull Racing, men her havde man en kontrakt med begge kørere for 2010, og man ville ikke kompensere Mark Webber for at opgive sin plads for Kimi.
Ifølge Steve Robertson var muligheden også kun teoretisk, da det for Kimi var et comeback til McLaren, som var det eneste der skulle du. Jenson Buttons interesse i McLaren har da heller ikke gjort en lønforhandling bedre for den 30-årige finne.
Red Bull kan dog alligevel blive involveret i Kimis 2010-planer. Kimis image passer godt til Red Bulls image, og det er på ingen måde utænkeligt at Red Bull vil hjælpe ved et rallyangreb i 2010.
Forvandlignen fra iskold McLaren-kører til iskold, men nu rebelsk Ferrari-kører er til at se.
Med Kimi ude af McLaren-jagten for 2010, burde det være et spørgsmål om dage før Button bekræftes som Hamiltons nye legekammerat.