Når Giacarlo Fisichella starter det italienske Grand Prix søndag næste uge, så bliver han den kun tredje italiener, der stiller til start for Ferrari i 21 år på Monza. Ivan Capelli startede på Monza i 1992 og Michele Alboreto gjorde det i 1988.
Så der bliver rigtig meget fokus på den romerske kriger, når han starter i bil nummer 3, men det tror teamchef Stefano Domenicali ikke bliver noget problem.
”Vi har valgt Fisichella fordi vi kan forvente, at han bliver en værdifuld tilføjelse til den sidste del af sæsonen.”
Sådan! Så kan Ferrari bare give mig pladsen på Monza.
”Giancarlo har vist, gennem en lang karriere, at han er hurtig og konkurrencedygtig og vi er derfor stolte over at kunne præsentere en italiensk kører på vores hjemmebane.”
”Vi ønsker at takke Luca Badoer for hans teamånd han har vist under disse omstændigheder. Det var er en skam, at han ikke har kunne vise hans sande værd i de sidste to løb, afviklet under betingelser som alle ville have haft svært ved.”
Liuzzi, Vijay Mallya, Fisichella og Sutil.
Hos Force India vil der nok også være en kører, der bliver glad. Vitantonio Liuzzi kan se frem til hans løbsdebut for det indiske hold fem løb før tid. Liuzzi har i lang tid været anset som en komme Force India-kører.
Det ligger i kortene, at Giancarlo Fisichella afslutter sin karriere hos Ferrari som test- og muligvis reservekører.